Morgen-briefing: Prisstigninger på danske mobil-abonnementer undersøges / Region Syddanmark på vej med nyt EPJ-system / Facebook, Twitter, YouTube og Microsoft sammen mod terrorisme

Prisstigninger på danske mobil-abonnementer undersøges. Region Syddanmark sender EPJ i udbud. Facebook, Twitter, YouTube og Microsoft sammen mod terrorisme. Det lille it-firma Napp får penge af dansk fond.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen fra Computerworld. Her kommer overblikket over it-nyhederne tirsdag morgen.

Prisstigninger på danske mobil-abonnementer undersøges

Energistyrelsen er i gang med at granske de prisstigninger, som en række mobilselskaber har indført på deres mobilabonnementer i kølvandet på EU's beslutning om at fjerne roamingafgifterne.

Ifølge Business har styrelsen kontaktet 18 af de 69 danske mobilselskaber for at få mere at vide.

"Vi har udvalgt de 18 selskaber på baggrund af deres markedsandel, af modtagne klager, af deres prispres på mobilmarkedet og nogle tilfældigt udvalgte. De første breve om en god forklaring blev sendt i sidste uge. Vi koncentrerer os ikke kun om de større selskaber, men de største selskaber er typisk dem, vi har modtaget flest klager over," siger Jakob Juul, kontorchef i Energistyrelsen, til avisen.

Region Syddanmark sender EPJ i udbud

Region Syddanmark skal have ny elektronisk patientjournal og sender nu ordren i udbud. Det nye system skal erstatte det nuværende Cosmic-system og ventes i brug om tidligst tre år, da regionens politikere ventes at tage en afgørelse i begyndelsen af 2018.

"Region Syddanmark lægger i udbudsmaterialet vægt på, at der ønskes en velafprøvet og solid løsning, som allerede er i drift på danske eller udenlandske hospitaler. Det betyder, at EPJ-Syd ikke er et udviklingsprojekt, men derimod en anskaffelse af en velafprøvet løsning," lyder det fra regionen i en meddelelse.

Desuden lægger regionen vægt på hurtig implementering.
"Der [stilles] krav til, at løsningen kan indføres i en sammenhængende og ensartet kvalitet på tværs af sygehusene inden for relativt kort tid efter valget af leverandør." hedder det.

Facebook, Twitter, YouTube og Microsoft sammen mod terrorisme

En række af de helt store internet-selskaber forener kræfterne mod terrorisme i et nyt samarbejde med navnet The Global Internet Forum to Counter Terrorism.

I en fælles Twitter-meddelelse skriver de, at de med samarbejdet vil ensrette og formalisere samarbejdet og måden, hvorpå de håndterer truslerne på.

Samtidig vil de gerne indlede samarbejde med både andre tech-selskaber, civile organisationer, akademiske organisationer, regeringer og EU og FN, hedder det.

Det lille it-firma Napp får penge af dansk fond

Det lille danske it-selskab Napp, der udvikler hjemmesider og apps, har fået et to-cifret millionebløb af Promentum Equity Partners.

Pengene skal bruges til at sætte gang i salget og trænge ind på nye markeder, skriver Børsen.

"Nu kan vi virkelig trykke på speederen. Det er en enorm blåstempling af det, som vi har kæmpet for nat og dag, at der rent faktisk er nogen, som kan se en ide i det," siger direktør og stifter Niklas Laugesen til avisen.

Napp har 15 ansatte og landede i fjor et overskud på 2,3 millioner kroner.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Conscia

    Få en hurtigere, billigere og mere sikker AI-rejse

    Slip for uforudsigelige omkostninger i skyen og opnå fuld datakontrol med en AI-pod, der samler al nødvendig infrastruktur i dit eget datacenter.

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger chef for Lokal It - Region Øst

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Erfaren databasespecialist

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Erfaren databasespecialist

    Nordjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Thea Scheuer Gregersen som Finace accountant. Hun skal især beskæftige sig med håndteringer af bl.a. bogføring og finansiel rapportering på tværs af selskaberne. Hun er uddannet Bachelor´s degree i Business Administration & Economics og en Master of Sustainable Business degree. Nyt job

    Thea Scheuer Gregersen

    Norriq Danmark A/S

    Sentia har pr. 1. oktober 2025 ansat Morten Jørgensen som Chief Commercial Officer. Han skal især beskæftige sig med udbygning af Sentias markedsposition og forretningsområder med det overordnede ansvar for den kommercielle organisation. Han kommer fra en stilling som Forretningsdirektør hos Emagine. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Nikolaj Vesterbrandt som Datateknikerelev ved netIP's afdeling i Rødekro. Han er uddannet IT-supporter ved Aabenraa Kommune og videreuddanner sig nu til Datatekniker. Nyt job
    Danske Spil har pr. 1. oktober 2025 ansat Jesper Krogh Heitmann som Brand Manager for Oddset. Han skal især beskæftige sig med at udvikle og drive brandets strategi og sikre en rød tråd på tværs af alle platforme og aktiviteter. Han kommer fra en stilling som Marketing & Communications Manager hos Intellishore. Nyt job

    Jesper Krogh Heitmann

    Danske Spil