Artikel top billede

(Foto: Jacob Ø. Wittorff)

IT-Branchen: Beslutningen om at Skat skal udvikle egen it i ny it-styrelse er skadelig og forkert

Skatteminister Karsten Lauritzens (V) beslutning om at håndtere Skats it-udvikling i ny styrelse er skadelig og forkert, mener IT-Branchen.

Skatteminister Karsten Lauritzens (V) beslutning om at lukke Skat og lægge håndteringen af Skats it-udvikling over i en helt ny it-styrelse er både skadelig og forkert.

Det mener IT-Branchen, der længe har plæderet for, at det offentlige i langt højere grad bør samarbejde med it-branchens private leverandører fremfor at fortsætte med at udvikle systemer selv.

Du kan læse mere om etableringen af den nye Udviklings- og forenklingsstyrelse her: Splinterny styrelse med 1.100 medarbejdere skal løse Skats it-kvaler

"Det er en forkert strategi, at Skat selv vil stå for drift og udvikling af it-løsninger. Sidst vi hørte om Skats ambitioner på området, talte man om en DevOps organisation med 25 ansatte. Nu er det pludselig en gigantisk styrelse med 1.000 ansatte," lyder det fra IT-Branchens direktør, Birgitte Hass.

Vil skade branchen

IT-Branchen peger på, at det ‘naturligvis er positivt' at Skat tager ansvar og ‘prioriterer it-udviklingen' og afsætter ressourcer til området.

Det er allerede sket med blandt andet udviklingen af et nyt system til boligskat, som du kan læse mere om her.

Birgitte Hass og IT-Branchen mener, at Skats beslutning om selv at udvikle systemerne vil skade hele it-branchen.

"Den udvikling vil skade konkurrencen på markedet og føre til monopollignende situationer til skade for innovationen og i sidste ende også det offentlige. Skat bør i stedet fokusere på at forbedre samarbejdet med it-branchen frem for at ødelægge det," siger Birgittte Hass, direktør i IT-Branchen.

Det er blot et par uger siden, at regeringen i udspillet ‘Fælles løsninger frigør penge til velfærd' lagde op til at samle it-driften for 19.000 statsligt ansatte under Statens IT, ligesom der lægges op til at undersøge muligheder for fælles håndtering af en række it-funktioner.

Det kan du læse mere om her: Nyt udspil: Regeringen vil samle statens it-drift for at spare penge.

Også dengang var IT-Branchen fremme med kritik af planerne: Kritik: ‘Hvorfor prøver staten stadigvæk selv at lave it?"

Skat har da også stået som central spiller i en af nyere tids største og dyreste it-skandaler, nemlig det fejlslagne inddrivelsesystem-projekt, EFI, der ender med en samlet regning på næsten 1,2 milliarder kroner.

Skatteministeriet har efterfølgende sagsøgt leverandøren KMD med et krav om erstatning på 692 millioner kroner.

Sidste år lå Skat som topscorer på listen på listen over de værste statslige it-projekter fra It-projektrådet.

Det kan du læse mere om her: Ny rapport: Tre ud af de fire værste statslige it-projekter kommer fra Skat.

Computerworld kunne fornylig desuden fortælle, at it-projektet eKapital var stærkt forsinket og desuden havde brug for en markant budgetudvidelse.

Det kan du læse mere om her: Omstridt it-projekt hos Skat stiger voldsomt i pris: Har igen brug for betydelig budgetudvidelse.

Tidligere advarsler

Skat meddelte for et par måneder siden, at organisationen er igang med en helt ny it-strategi, der skal gøre op med de traditionelle kæmpe-udbud.

Det kan du læse mere om her: Skat satser stort på ny DevOps-afdeling - klar til opgør med traditionelle it-udbud[

Vil skade konkurrencen

Allerede dengang var IT-Branchen ude med riven. Organisationen mente, at Skat prøver at reparere et problem med forkerte midler.

"Det er absolut relevant, at Skat har ekspertise inhouse, og at man forstår, hvad det er for et fagområde, og hvad it-projektstyring og it-udbud er. Men jeg tror ikke, at der kommer noget godt ud af, at man skaber en stor it-udviklingsafdeling, som selv skal udvikle den særlige løsning til Skat. Det bliver forfejlet og skaber et offentligt monopol på et meget vigtigt område. Man skal i stedet sætte udbuddene fri - og gerne i nogle mindre klumper. Man skal skabe et konkurrencebetonet frit marked, lød det dengang fra Birgitte Hass.

"Jeg frygter simpelthen, at de ikke er de bedste i verden til at udvikle et nyt skattesystem. Det bliver en monopol-løsning, og det er ikke godt for Skat eller for det danske samfund. Det giver ikke optimale løsninger," sagde hun.

Det kan du læse mere om her: Skat vil hjemtage forretningskritiske systemer, men IT-Branchen advarer: "Skat prøver at reparere et problem med forkerte midler"




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere