Artikel top billede

Alvorlig sårbarhed i Android åbner en ladeport for trojanere og ransomware

En sårbarhed i Android gør det i øjeblikket muligt at angribe med både malware og adware. Både trojanere og ransomware kan udnytte sårbarheden.

Android-brugerne er i øjeblikket i risiko for at blive udsat for angreb på grund af en sårbarhed, som Google endnu ikke har lukket i styresystemet.

Det meddeler sikkerhedsfirmaet Check Point.

Check Point skriver, at Android-brugere i øjeblikket er i risiko for at blive udsat for adskillige typer angreb, heriblandt også angreb med ransomware og trojanere.

Det skyldes en sårbarhed i en af Androids sikkerhedsmekanismer.

Sårbarheden ligger i den måde, som en app beder om tilladelse til at tilgå forskellige ressourcer og data på enheden på.

En af de mere avancerede tilladelser kaldes SYSTEM_ALERT_WINDOW, som brugeren selv manuelt skal aktivere.

Denne tilladelse betyder også, at en app kan afvikles oven på en anden app, uden at brugeren får besked om det.

"Dette indebærer et signifikant potentiale for adskillige ondsindede teknikker, heriblandt svindel-annoncer, phishing scams, click-jacking og overliggende vinduer, hvilket er almindeligt med trojanere," skriver Check Point.

"Det kan også misbruges af ransomware til at skabe en vedholdende 'on-top' skærm, der vil forhindre ikke-tekniske brugere i at få adgang til deres enheder."

Læs også: Samsung og Apple står i stampe på smartphone-markedet - men tre kinesiske selskaber buldrer frem

Google er blevet gjort opmærksom på sårbarheden og har svaret Check Points sikkerhedsfolk, at det er noget, der bliver taget hånd om i den kommende Android-version, Android O.

En af udfordringen i at lukke hullet er, at tilladelsen også anvendes af helt lovlige apps, eksempelvis Facebook.

Check Point anbefaler i orienteringen, at man som Android-bruger i øjeblikket er ekstra på vagt over for mistænkelige apps.

Eksempelvis kan man tjekke andre brugeres kommentarer til appen, og man kan sikre sig, at man kun giver tilladelser til appen, der rent faktisk forekommer relevante og rimelige.

Læs også:

Populær gratis-software udsender advarsel: Pas på trojaner i vores software

Microsoft hastelapper 'crazy bad' sårbarhed: Du skal opdatere dit system med det samme

Sørg for at opdatere omgående: Microsoft lukker for 55 sårbarheder - flere er allerede blevet udnyttet af hackere




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere


Enterprise Architecture Day 2025 - København: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

25. marts 2025 | Læs mere