Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Nyt it-system kan koste københavns hospitaler 430 millioner kroner i år i tabt bonus

Region Hovedstaden står til at vinke farvel til op mod 430 millioner kroner blandt andet på grund af en utilsigtet konsekvens af implementeringen af it-systemet Sundhedsplatformen.

Det omstridte it-system Sundhedsplatformen, der leveres af amerikanske Epic, står til at koste de storkøbenhavnske hospitaler i Region Hovedstaden op mod 430 millioner kroner i år i en uforudset udgift.

Systemet er blevet mødt med kritik fra ikke mindst overlægerne, som er utilfredse med, at de skal bruge for meget tid på indtastning og registrering i systemet.

Tidligere har de kunnet nøjes med at indtale beskeder og lignende på en diktafon, som så er blevet registreret af en sekretær.

Ifølge Politiken er tempoet da også faldet så meget, at Region Hovedstaden ikke når at behandle det planlagte antal patienter.

Det har den kontante konsekvens, at Region Hovedstaden risikerer at gå glip af stats-tilskud på op mod 430 millioner kroner alene i år, mens regionen i 2016 vil få udbetalt 100 millioner kroner mindre.

Regionerne skal ifølge Politiken levere to procent flere behandlinger hvert år.

Ventelister vokse

Region Hovedstaden har tidligere til peget på, at ventelisterne vokser under det nye system, hvor der har været udfordringer med blandt andet integrationen med det såkaldte FMK-system (Det Fælles Medicinkort).

Sygehus-personale har løbende været ude med riven over det nye it-sundhedssystem.

Således meldte en række bekymrede overlæger i efteråret, at de var frustrerede og bekymrede over systemet.

Dengang sagde Anja Mitchell, formand for overlægeforeningen, til Computerworld, at frustrationerne især byggede på problemer med integrationen med FMK og hospitalernes laboratorie-system, Labka.

"På længere sigt er en stor udfordring med platformen, at den ændrer arbejdsgange, så behandlingskvaliteten falder," sagde Anja Mitchell.

Det kan du læse mere om her: Frustrerede overlæger bekymrede over nyt it-platform: Behandlingskvaliteten risikerer at falde.

Sundhedsplatformen leveres af amerikanske Epic. Systemet bliver i løbet af i år og 2017 udrullet på alle hospitaler i Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Systemet erstatter en hel stribe ældre it-systemer, som siden 1980'erne har opereret parallelt med hinanden med forskellige brugergrænseflader, forskellige logins og uensartede funktionaliteter.

Koster 2,8 milliarder kroner

Det nye it-system koster 2,8 milliarder kroner, og den kommer til at ændre arbejdsgange for 44.000 medarbejdere øst for Storebælt.

Det er ideen, at det nye system skal kunne hjælpe det kliniske personale på hovedstadens og de sjællandske hospitaler med at finde alle relevante sundhedsinformationer om en given patient, selvom en klinisk afdeling aldrig har set patienten før.

Læs også:

Stort EPJ-system skal i udbud blot et år efter det blev taget i fuld drift: "Ærgerligt," mener sygehus-direktør

Kritik af sundhedsplatformen: "Jeg kender til flere situationer, hvor læger og sygeplejersker græder af frustration"

Splinternyt dansk sundhedssystem plages af fejl: Får 700 fejlmeldinger om dagen

Gigantisk dansk it-projekt søsættes lørdag - læger er skeptiske




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren