Opbrud på tv-markedet og en latent mobil-priskrig: Her er TDC's barske 2017

TDC indledte 2017 på den værst tænkelige måde med det store Yousee-nedbrud. Flere udfordringer vil dog presse telegiganten i 2017.

Artikel top billede

Foto: Uffe Weng. (Foto: Uffe WengFotojournalist Uffe WengPhotojournalist Uffe Wengwww.uffeweng.dkGunløgsgade 33, 2. tv.2300 København S.Danmark / Uffe Weng)

Et tv-marked i opbrud og et mobilmarked, hvor der igen er udsigt til priskrig.

Det bliver to af de centrale udfordringer for Danmarks største telekoncern, TDC, i 2017.

Året blev som bekendt indledt på den værst tænkelige måde for TDC med det omfattende nedbrud hos Yousee nytårsaften.

Læs mere her: Yousee-nedbrud skabte kunde-shitstorm og ramte et ekstremt uheldigt tidspunkt: Nu skal regningen gøres op

Men TDC har langt flere udfordringer i sigte, fortæller Morten Imsgard, aktieanalytiker hos Sydbank, hvor han følger TDC-aktien.

"TDC står over for et meget udfordrende år," siger han til Computerworld. 

"I tv-forretningen bliver det meget afgørende for TDC, at penetrationen af Yousee-bokse bliver ved med at stige." 

Yousee-boksen er hele fundamentet

Morten Imsgard uddyber, hvorfor det er så afgørende:

"Hele TDC's strategi og hele relevansen i det danske tv-marked er jo bygget op omkring, at flere kunder skal have en Yousee-boks i stuen, sådan at TDC kan give dem den perfekte oplevelse."

"Ifølge TDC selv er det en kombination af traditionelt kabel-tv og så streaming-tjenester bygget oven på, og det hele skal så være samlet på én platform."

Læs også: Derfor kan denne sorte boks rumme fremtiden for Yousee

"Det er det, TDC gerne vil levere, og uden boksen kan det ikke leveres," forklarer Morten Imsgard.  

"Så hvis ikke TDC kan overbevise kunderne om, at denne her boks er en god idé, falder fundamentet sammen omkring den strategiplan, der er frem til 2018."

Priskrig på mobilmarkedet

Mobilmarkedet udfordrer dog også TDC, ikke mindst fordi selskaber som Plenti og Tjeep, der blev lanceret i 2016, nu igen puster til priskrigen på mobilmarkedet.

Læs mere: Tre grunde til at Tjeep og Plenti slår til med mobil-prisbaskere netop nu

Den priskrig havde de store spillere på markedet med TDC i spidsen ellers fået lagt en dæmper på, men det kan meget vel ændre sig i 2017, vurderer Morten Imsgard fra Sydbank.

"Mobiltelefoni ser igen ud til at kunne blive ramt af en hårdere priskonkurrence."

"2016 var egentlig et godt år for de store aktører, der var rimelig enige om, at priserne gerne måtte stige lidt, men der synes igen at være mere uro."

"Mindre spillere begynder at røre på sig i forhold til, at priserne skal ned."

"Det er en meget, meget hårfin balance, om der ikke kommer stigende priskonkurrence igen inden for mobiltelefoni," siger Morten Imsgard.

Den udvikling vil TDC bestemt ikke have det godt med, tilføjer han: 

"TDC vil gøre alt, hvad selskabet kan, for ikke at deltage i det og vil være den sidste aktør, der hopper ombord."

"Men det er klart, at hvis kunderne igen begynder at blive lokket af nogle tilbud, kan TDC ikke blive ved med at fortsætte, som vi så i de sidste kvartaler i 2016."

Du kan læse mere om mobilpriserne her.

Læs også:

Yousee-nedbrud skabte kunde-shitstorm og ramte et ekstremt uheldigt tidspunkt: Nu skal regningen gøres op

Tre grunde til at Tjeep og Plenti slår til med mobil-prisbaskere netop nu

Fastnettelefonens dramatiske deroute: Så få danske fastnet-telefoner findes der i dag

TDC-topchef: "Man kan faktisk godt sælge et mobilprodukt uden at have den laveste pris på markedet"

Tusindvis af job forsvundet fra TDC - snart er endnu 800 fortid i den skrumpende telegigant

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra MSI

    MSI Cubi NUC AI 1UMG: Stor ydeevne i et lille, bæredygtigt format

    MSI Cubi NUC AI 1UMG beviser, at kraftfuld performance ikke kræver stor plads.

    Navnenyt fra it-Danmark

    IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Henrik Thøgersen som it-konsulent med fokus på salg. Han skal især beskæftige sig med rådgivende salg, account management og udvikling af kundeporteføljer på tværs af it-drift, sikkerhed og cloud-løsninger. Han kommer fra en stilling som freelancer i eget firma og client manager hos IT Relation og IT-Afdelingen A/S. Han er uddannet elektromekaniker. Han har tidligere beskæftiget sig med salg af it-løsninger, account management, it-drift og rådgivning samt undervisning og ledelse. Nyt job

    Henrik Thøgersen

    IT Confidence A/S

    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Kristian Kveiborg Yde som BI-konsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet med en Cand.merc. i økonomistyring. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Søren Vindfelt Røn som Data & AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at effektivisere, planlægge og implementere innovative, digitale løsninger for Norriqs kunder. Han kommer fra en stilling som Co-founder & CMO hos DrinkSaver. Han er uddannet Masters of science på Københavns IT-Universitet. Nyt job

    Søren Vindfelt Røn

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Huy Duc Nguyen som Developer ERP. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til at udvikle, bygge og skræddersy IT-løsninger, der skaber vækst og succes i vores kunders forretninger. Han kommer fra en stilling som Software Developer hos Navtilus. Han er uddannet i bioteknologi på Aalborg University. Nyt job

    Huy Duc Nguyen

    Norriq Danmark A/S