Dansk MP3 snydt for plads på top-10

En sang med den gamle crooner Peter Belli i front for et moderne rockband har solgt så godt via Den Blå Avis' musiktjeneste, Payload, at det normalt ville give en plads på top-10-listen. Men downloadet musik kommer først med på listen til efteråret.

Den Blå Avis? musiktjeneste Payload.dk har siden begyndelsen af april solgt over 500 digitale downloads af sangen "Nok af dig", hvor den gamle pigtrådsrocker Peter Belli fronter det yngre garagerock-band Baby Woodrose.

Det ville normalt være nok til en plads på top-10-listen over mest solgte singler herhjemme, men endnu opgør pladebrancheorganisationen IFPI ikke salget af musikfiler, selv om det altså i tilfældet Baby Woodrose godt kan matche salget af single-cd'er.

- Vi solgte 150 eksemplarer den første uge, og det ville klart have give en top-10-placering. Det er ikke store tal, men sådan ser single-markedet altså ud i Danmark, siger Poul Martin Bonde, tidligere repertoirechef hos Sony og nu en af samarbejdspartnerne bag Payload.

Det bekræftes af marketingchef Jesper Bay fra IFPI, at man endnu har fundet online-salget af musik for begrænset til at registrere det.

- Men fra august eller september, når vi kan få tal fra Phonofile (den kommende fælles platform for musikleverandørerne, red.) vil vi lave en liste over de mest solgte downloads, siger han.

De øvrige parter i Payload er Den Blå Avis, festivalarrangør og manager J. P. Andersen, og senest er der indgået en samarbejdsaftale med Danmarks Radio om, at tjenesten skal være med til at promovere musik fra P3's talent-program Karriere-Kanonen.

Sangen "Nok af dig" har også været en af de flittigt spillede numre på P3, som i april gjorde sangen til "ugens uundgåelige". Men fans har ikke kunnet få fingre i cd-kopier af de to sange, som nationalklenodiet Belli har indspillet med den guitartunge trio.

De findes nemlig ud over i digitalt format kun som gammeldags vinylskiver fra Baby Woodrose's pladeselskab, Bad Afro, som har udsendt singlen i 1.000 eksemplarer.

- Vi talte også med Peter Belli om, hvorvidt vi skulle have den ud på cd, og det endte jo med at blive et kæmpe hit, som bliver spillet hele tiden. Men vi syntes, at det var sjovere på den her måde, for vi er jo nogle vinylfreaks. For mig er en plade ikke udgivet, før den er kommet på vinyl, griner forsangeren i Baby Woodrose, Lorenzo Woodrose.

Baby Woodrose har endnu en single på vej, som ligeledes kun vil blive udgivet i digitalt samt det mere bedagede vinylformat.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere