2017 byder på intensiv piratjagt med en række nye initiativer fra de advokater, som repræsenterer filmproducenterne og -distributørerne i Danmark.
Det er en kendsgerning, efter advokatfirmaet Njord Law Firm for to ugers tid siden vandt en prøve-piratsag mod en dansk mand, der ulovligt havde hentet filmen 'Autómata' med Birgitte Hjort Sørensen og Antonio Banderas i hovedrollerne.
Erstatningen for to uger siden lød på 6.500 kroner plus sagsomkostninger. Vigtigere endnu var dog, at advokatfirmaet Njord Law Firm med den succesrige prøvesag i ryggen nu kan finindstille sigtekornet på danske pirater, der henter film ulovligt ned til deres computere via eksempelvis torrent-netværk.
For retssagen for et par uger siden er en direkte konsekvens af de "rigtig mange tusinde breve", som Njord LawFirm har sendt ud til danskerne siden 2014 med beskyldninger om, at der er downlioadet eller streamet navngivne film fra internettet til brevmodtagerens IP-adresse.
I brevene fra Njord Law Firm tilbydes et forlig på 1.500 kroner for at lukke sagen. Men den økonomiske gevinst er ifølge advokat og partner hos Njord Law Firm, Jeppe Brogaard Clausen, ikke det vigtigste succeskriterium.
"Vores formål med brevene er at komme i dialog med de folk, som er under mistanke for at have hentet film ulovligt. Du kan kalde det en påmindelse eller en udstrakt hånd om, at de har gjort noget ulovligt, som de måske ikke selv er klar over," forklarer Jeppe Brogaard Clausen til Computerworld.
Senest har brevkampagnen fået en blåstempling af forbrugerombudsmanden, hvilket du kan læse mere om her: Danskere fik trusselsbreve med anklager om film-pirateri - og det er faktisk helt i orden
Jeppe Brogaard Clausen forklarer, at opbakning fra det offentliges side og den nylige sejr i retten har givet advokatfirmaet Njord Law Firm med 10 folk på piratopgaverne blod på tanden efter at finde, fange og stævne flere pirater i den kommende tid.
Drømmer om Højesteretsafgørelse
Således har advokatkontoret klargjort "mere end 10 stævninger", som dog kan ende i et økonomisk forlig, inden de kommer for en dommer.
Præcis hvor mange stævninger, forlig og breve, der i alt er tale om i piratjagten, ønsker han af fortrolighedshensyn til klienterne i filmbranchen såsom Glacier Films ikke at sætte tal på.
"På et tidspunkt vil jeg meget gerne have en Højesteretsafgørelse, fordi det kan give et principielt fingerpeg om, hvordan ansvaret skal placeres, og hvad en lovovertrædelse af ophavsretsloven skal koste," siger Jeppe Brogaard Clausen.
Han peger flere gange på, at det langtfra er filmselskabernes og deres advokaters hovedformål med brevene at vride penge ud af piraterne.
Hensigten er i stedet at gøre folk opmærksomme på deres - eller deres børns - adfærd og i sidste ende at få folk til at betale for at se filmene på lovlig vis i biografen, via streaming eller på et håndgribeligt medie som Blu-ray.
Læs også: Jeg var en pirat-hykler - for inderst inde vidste jeg godt, at det var forkert
Vi sagsøger ikke ind i helvede
Sporene fra musikbranchens nu noget nær overståede piratjagt har givet ridser i image-lakken. De ridser ønsker filmbranchen og deres juridiske håndlangere ikke at pådrage sig, selvom der er udsendt tusindvis af trusselsbreve.
"Jeg tror, det er en god ide, at vi har grebet dette her meget forsigtigt an og haft en ydmyg tilgang til opgaven, efter vi tidligere har set retorik om, at folk skal sagsøges ind i helvede," siger Jeppe Brogaard Clausen med slet skjult henvisning til musikpiratjægerne tidligere erklærede hensigter.
Musikbranchen har senest via diverse streamingtjenester nu måske endeligt fundet sin optimale digitale og ikke mindst lovlige platform, som filmbranchen måske kunne lære af. Den præmis køber Jeppe Brogaard Clausen dog ikke lige uden videre.
"Det koster rigtig mange penge at producere en film i forhold til en sang, der stort set kan produceres derhjemme. Musikere tjener så derefter mange af deres penge på koncerter, hvor filmene skal tjenes hjem på biografer og andre medier. Det er derfor lidt svært at sammenligne de to brancher én-til-én," siger han.
Positive svar på trusselsbreve
Den intensive brevkampagne er dog på ingen måder gået hen over hovedet på de folk, der kæmper for piraternes ret til at hente film fra torrent-netværk.
For under den stærkt sarkastiske webadresse 'antipiratgruppen.dk', der tidligere tilhørte piraternes offentlige fjende nummer ét, har privatpersonen Halfdan Timm udarbejdet en guide til, hvordan advokatbrevene kan besvares, så man som pirat slipper for dummebøder og mulige retssager.
At kampagnen mod advokaternes trusselsbreve har haft en påvirkning på brevmodtagerne, kan Jeppe Brogaard Clausen bekræfte, da han indsamler respons fra de forligs-breve, som Njord sender ud til de formodede pirater.
Læs også: 92-årig piratkopierer døgnet rundt - slipper for straf
Ikke overraskende er advokaten langtfra imponeret over antipiratgruppen.dk's opfordringer til at lade piratmistænkte udforme deres respons ifølge hjemmesidens svar-guide.
"Vi har lært af svarene på vores breve, at en del kopierer rådene fra "antipiratgruppen.dk", som dog ikke giver fyldestgørende rådgivning, da man jo skal svare ærligt på vores brev," siger Jeppe Brogaard Clausen.
Han fortæller, at langt hovedparten af brevmodtagerne vender tilbage på de skriftlige henvendelser.
Måske noget overraskende viser en intern undersøgelse hos Njord Law Firm, at knap 50 procent af brevmodtagernes svar er neutrale og svarer neutralt på brevets spørgsmål, mens godt 30 procent er positivt indstillede. De positive kategoriserede svar betyder blandt andet, at folk forstår filmbranchens behov for at tjene penge til dyre produktioner, og at de har fået talt med deres børn om pirat-problemstillingerne.
De sidste cirka 20 procent af brevmodtagerne er overvejende negative, når de enten ringer ind til Njord eller besvarer brevene skriftligt.
"De negative besvarelser er ofte apatiske eller aggressive og fås i alle regnbuens farver," lyder det fra Jeppe Brogaard.
Overraskende mange med åbne WiFi-netværk
En væsentlig ting, som Njords piratjægere har lært af brev-besvarelserne er også, hvor mange danskere, der påstår, at de har åbne WiFi-netværk.
Med et åbent WiFi-netværk kan det være svært, ja umuligt, for en anklager at påvise, at en bestemt person har downloadet en bestemt film ulovligt. Det kan jo være hvem som helst, der har logget på ens åbne WiFi-netværk og hentet hvad som helst, kan en pirat-anklaget person med rette hævde.
"Besvarelserne på brevene viser noget overraskende, at mere end 10 procent siger, at de har åbne WiFi-forbindelser," siger Jeppe Brogaard Clausen.
Overraskelsen skyldes, at langt de fleste netværksselskaber i de seneste års tid som standard har udstyret deres routere til privatbrug med passwords. Det betyder, at folk med internet derhjemme aktivt skal ind og fjerne passwordet under router-installationen eller på et senere tidspunkt for at få et åbent WiFi-netværk.
I den henseende henviser Jeppe Brogaard Clausen til en finsk sag fra i sommers, hvor en mand trods sit åbne WiFi-netværk blev bonet en kvart million kroner for at have fildelt en ophavsretsligt beskyttet tv-serie og en film ulovligt. Årsagen til den store bøde var så, at den finske mand i et online-forum havde bedyret sin skyld.
Af fortrolighedshensyn ønsker Jeppe Brogaard Clausen ikke svare på, om advokaterne fra Njord kører ud til de mistænkte IP-adressers fysiske adresser og måler, om der er åbne WiFi-netværk, som det bliver hævdet i mange besvarelser.
I den nyligt vundne prøvesag erkendte den mistænkte, at han havde downloadet Antonio Banderas-filmen og set den alene, efter Njord Law Firm kunne præsentere beviser som filmtitel, IP-adresse, tidspunkt for download, oplysninger om den fysiske adresse med mere.
"Vi foretager naturligvis en række undersøgelser. Hvad de undersøgelser konkret går ud på, kan jeg desværre ikke svare på. Men selvfølgelig støtter jeg Forbrugerombudsmandens opfordring til at sætte et password på sin router," siger han og fortsætter:
"Jeg vil ikke udelukke, at vi fremover vil køre ud til folk og undersøge, om der nu også er åbne WiFi-netværk i nabolaget, som folk hævder. Vi kigger jo også på folks sociale medier, om de skulle dele noget interessant indhold."
Oplysninger om åbne netværket hjemme ved IP-adressens ejermand, deling af oplysninger på sociale medier og andet indhold skrabes løbende sammen i profil-mapper. Disse profilmapper kan så senere bruges mod mistænkte i en eventuel retssag om pirateri nu, hvor Njord Law Firm har vundet sin første prøvesag.
Indkalder venner og familie som vidner
Også advokatfirmaet Opus Law har ladet de to første prøvesager rulle, hvoraf der allerede i den ene sag på nuværende tidspunkt er indgået forlig. Den anden prøvesag forventes afgjort i løbet af 2017.
"Vi har intensiveret vores indsats i 2016, og det sker nok også i 2017," forklarer advokat og partner Niels Dahl-Nielsen fra Opus Law, der blandt andre repræsenterer den nordiske filmdistributør Scanbox Entertainment.
I lighed med advokatkollegerne fra Njord udsender Opus Law stakkevis af forligsbreve til piratmistænkte danskere.
Forligssummen i brevene fra Opus Law lyder på 2.200 kroner, og hvis den kommende prøvesag anlagt i september bliver en succes for Opus Law, forventer Niels Dahl-Nielsen, at der kommer flere stævninger i 2017.
"Vi vil anbefale vores klienter flere stævninger, hvis vores prøvesag går den rette vej. Vi stævner dem, som vi finder nødvendige, og så må de mistænkte altså leve med at blive stævnet," siger Niels Dahl-Nielsen til Computerworld.
I lighed med sin kollega fra Njord Law Firm anser Niels Dahl-Nielsen det som ønskeligt, at der en dag kunne komme en Højesteretsafgørelse om pirateri, som en gang for alle kunne udstikke nogle synlige retningslinjer for filmpirateri.
Indtil videre må piraterne dog nøjes med at skule sig over skuldrene, hvis de har modtaget et brev fra enten Njord Law Firm eller Opus Law. Samtidig må de også finde sig i, at andre i deres omgangskreds kan blive inddraget i piratsager som vidner.
For hvis ens hjemmenetværk er lukket med kodeord kan den ulovlige fildeling på IP-adressen anses at være foretaget af venner, familiemedlemmer eller andre, der har fået udleveret kodeordet til routeren.
"Når folk skal i retten, forventes det, at de svarer ærligt på spørgsmål. Og hvis de siger, at det ikke er dem, der har hentet film ulovligt, må vi jo finde ud af, hvem der ellers har adgang til netværket. Så det vil vi spørge om, og eventuelt indkalde personer med router-passwordet som vidner i sagen," lyder forklaringen fra Niels Dahl-Nielsen.
Trods den intensiverede piratjagt - eller måske på grund af jagten og/eller andre tilbud - konstaterer Niels Dahl-Nielsen i lighed med sin kollega Jeppe Brogaard Clausen, at mange tegn tyder på, at den ulovlige fildeling via eksempelvis torrent-tjenesterne er svagt dalende.
Ikke desto mindre er der lagt op til, at næste år kan blive aldeles hedt for mange danske filmpirater, som kan forvente flere retssager og bevisindsamling ved deres bopæl - samt ikke mindst flere trusselsbreve.
Trusselsbreve til pirater kommer sjældent frem
Sommeren bliver varm for danske film-pirater: Nu ruller retssagerne