Artikel top billede

Danskerne giver iskold skulder til Flash: Webbrugerne har ofte slet ikke Flash installeret

Nye tal slår en tyk streg under, at Flash for alvor er på vej ud i kulden. Danske webbrugere har ganske enkelt ikke teknologien installeret længere.

Det kommer næppe som den store overraskelse for Computerworlds it-kyndige læsere, at Flash som teknologi på internettet står til at blive erstattet af HTML 5.

Nye tal fra Gemius, der tracker webbesøg til de største danske websider, viser dog alligevel en overraskende dramatisk udvikling:

Flash er ganske enkelt ved at blive elimineret af de helt almindelige danske webbrugere.

Når Gemius måler på, hvilke enheder, der besøgte de danske websider i den sidste uge af oktober, var det hele 59,11 procent af besøgene, der kom fra enheder, hvor der slet ikke var Flash installeret.

Tidligere i oktober var det tal helt oppe på 60,89 procent.

Med andre ord sker seks ud af 10 besøg på de mest populære danske websider uden Flash-understøttelse på brugerens enheder.

Går vi blot tre år tilbage til den sidste uge i oktober 2013, var det kun 30,54 procent af besøgene på de danske websider, der kom fra enheder, hvor der ikke var Flash installeret.

Den ældste statistik, Gemius har på Flash-området, er fra januar 2011. Dengang var det blot tre procent af besøgene på de danske websider, der kom fra enheder, hvor Flash ikke var installeret.

Derfor ryger Flash ud i kulden

En af grundene til, at Flash nu kun understøttes af langt under halvdelen de enheder, der besøger de danske websider, er, at flere og flere besøg kommer fra smartphones og tablets.

På de mobile enheder er Flash enten slet ikke er understøttet eller også spiller Adobes teknologi ganske enkelt bare en langt mindre rolle end på desktop-computeren.

Samtidig er de almindelige webbrowsere på pc'erne også i fuld gang med at minimere brugen af Flash for på sigt helt at ville udrydde teknologien.

Læs mere om det her:Googles Chrome klar til at sende Flash helt ud i kulden: Her er de drastiske tiltag

Konsekvensen af denne udvikling er også, at flere og flere websider har erstattet Flash med HTML 5 og andre åbne webstandarder.

Ifølge w3techs.com er det nu blot 7,5 procent af alle websider, der anvender Flash.

Hvis udviklingen fortsætter med denne hastighed, skal vi formentlig blot et par år frem, før Flash kan være stort set forsvundet fra nettet.

DR anvender stadig Flash

DR er af de store danske spillere på internettet, der fortsat har Flash som en central teknologi i webløsningerne.

For nylig fortalte DR om overvejelserne om at skifte til HTML 5 og om, hvorfor det endnu ikke er sket.

Læs det interview her: Flash skiftes ud med HTML 5 på internettet - men DR vil ikke tage skridtet fuldt ud

Læs også:

Efter haste-lapning af endnu en kritisk sårbarhed i Flash: Er det tid til at deaktivere Flash helt?

Googles Chrome klar til at sende Flash helt ud i kulden: Her er de drastiske tiltag

Nu får Flash og Silverlight kniven: Derfor får vi et bedre internet

TV 2 Play vil droppe Silverlight helt: Derfor er HTML5 vejen frem




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere