Google lancerer omfattende cloud-satsning til virksomhederne - og omdøber Google Apps

Google Cloud er navnet på Googles nye, omfattende cloud-satsning til erhvervskunderne. Google Apps får samtidig et nyt navn.

Artikel top billede

Google kaster nu det tunge skyts ind i kampen om cloud-kunderne ved at annoncere det, selskabet kalder Google Cloud - en bred portefølje af produkter, teknologier og services, der er rettet mod erhvervskunderne.

Google har i mange år haft forskellige cloud-tilbud - eksempelvis produktivitetssoftware og storage, men med Google Cloud forsøger Google at gå hele vejen i forhold til virksomhedskunderne - og kaster sig dermed i høj grad ind i kampen mod Amazon Web Services og Microsoft.

Samtidig med annonceringen af Google Cloud, meddeler Google, at selskabets Google Apps (Docs, Mail, Kalender etc.) nu omdøbes til G Suite.

"Google Cloud dækker alle lag i en virksomhed," skriver Diane Greene, der er senior vice president i Google Cloud, i et blogindlæg.''

Læs også: Cloud-markedet boomer: Slut med overvejelser for og imod cloud - nu sker det store ryk ud i skyen

Hun uddyber, hvad Google Cloud indeholder:

"Vores brugervendte applikationer til samarbejde og produktivitet - nu kaldet G Suite; alle vores værktøjer til machine learning og API'er, enterprise API'er; og Android-telefoner, tablets og Chromebooks, der tilgår skyen."

"Derudover er Google Cloud blevet udviklet på en passende måde til virksomheder med integrerede systemer, der sikrer service levels — alle komponenter er integrerede og overholder SLA'en til det prispunkt, kunden vælger," forklarer Diane Greene fra Google Cloud.

Google forsøger med Google Cloud at nå virksomheder i alle størrelser - fra små startups til store koncerner, lyder det videre.

Cloud-markedet boomer

Selskabet forklarer, at Google Cloud ikke kun handler om produkter, men også om den del af Googles organisation, der skal samarbejde med virksomhedskunderne.

"Dette er blot begyndelsen. Vi ser frem til at bygge denne fremtid i fællesskab," lyder løftet fra Google.

Det er umiddelbart lidt svært at vurdere, hvor meget handling der er bag de flotte ord fra Google, men der er næppe tvivl om, at det er et godt tidspunkt for selskabet at satse endnu mere på cloud-løsninger til erhvervskunder.

Gartner vurderer, at markedet for public cloud services vil vokse med 17,2 procent på verdensplan alene her i 2016, og Forester har vurderet, at public cloud-markedet vil vokse med 23 procent - altså næsten en fjerdedel - fra 2014 til 2016.

Læs også:

Cloud-markedet boomer: Slut med overvejelser for og imod cloud - nu sker det store ryk ud i skyen

Datacenter-kapløb i Norden: Nu rykker flere it-giganter ind med store datacentre

Læses lige nu

    Event: Computerworld Summit 2026 - København

    Digital transformation | København

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    28. april 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Nikolaj Vesterbrandt som Datateknikerelev ved netIP's afdeling i Rødekro. Han er uddannet IT-supporter ved Aabenraa Kommune og videreuddanner sig nu til Datatekniker. Nyt job
    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Peter Holst Ring Madsen som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Holstebro. Han kommer fra en stilling som Team Lead hos Thise Mejeri. Nyt job
    Sentia har pr. 1. oktober 2025 ansat Morten Jørgensen som Chief Commercial Officer. Han skal især beskæftige sig med udbygning af Sentias markedsposition og forretningsområder med det overordnede ansvar for den kommercielle organisation. Han kommer fra en stilling som Forretningsdirektør hos Emagine. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Rasmus Stage Sørensen som Operations Director. Han kommer fra en stilling som Partner & Director, Delivery hos Impact Commerce. Han er uddannet kandidat it i communication and organization på Aarhus University. Han har tidligere beskæftiget sig med med at drive leveranceorganisationer. Nyt job

    Rasmus Stage Sørensen

    Norriq Danmark A/S