Artikel top billede

Marianne Lindhard Moe, administerende direktør i Avanade, peger på flere grunde til, at danske medarbejdere ikke behøver at frygte robotrevolutionen.

Dansk it-direktør: Sådan undgår du at blive fyret til fordel for en robot

Flere danskere frygter for, at robotterne vil overtage deres jobs inden længe. Her forklarer dansk direktør fra it-branchen, at den frygt er ubegrundet - hvis du altså er klar til at gøre noget ved sagen.

Det er stort set ubegrundet, at mange danskere på arbejdsmarkedet frygter at blive fyret til fordel for en robot.

Den frygt kan læse mere om her: Hver fjerde dansker frygter at miste jobbet til en robot

For der vil være jobs nok, når og hvis robotterne overtager de mere rutineprægede opgaver i Danmark.

Det mener dansk administrerende direktør Marianne Lindhard Moe fra it-konsulenthuset Avanade, som ejes af et af verdens største it-konsulenthuse Accenture, og som holder øje med, hvordan markedet udvikler sig for mellemstore og store virksomheder.

"Jeg tror ikke, at der er massefyringer på vej, men der er helt sikkert masse-omskolinger på vej. For robotudviklingen vil i første omgang overvejende få betydning for ufaglærte, der skal opkvalificeres," siger Marianne Lindhard Moe til Computerworld.

Fra manuelt til maskinelt

I første hug bliver der i Avanade-direktørens optik skabt jobs i overgangsfasen fra de rutineprægede, manuelle arbejdsgange til de mere maskinelle arbejdsmetoder.

For der er jo nogen, der skal programmere og holde øje med robotterne af kvalitets- og sikkerhedsmæssige årsager, som hun siger.

Læs også: Det danske arbejdsmarked står overfor store forandringer - vi har ikke brug for gennemsnits-mennesker

Herefter vil de fri hænder og hoveder også kunne bidrage på innovationsfronten.

For det er de virksomheder, der bedst udnytte de maskinelle slaver, bliver også de førende på verdensmarkedet.

"Robotudviklingen er en del af en global trend, så vi skal jo som danskere følge med. De danske jobs er der jo ikke af sig selv. De er der kun i kraft af, at de danske virksomheder har succes. Det, der truer os allermest, er, at jobs ryger til andre lande," forklarer hun situationen.

I denne sammenhæng er ordreafgivelse til udenlandske virksomheder ifølge Marianne Lindhard Moe en større udfordring for danske selskaber.

"Når danske virksomheder kan få hjælp fra robotter, så kan disse virksomheder også øge markedet og dermed øge salget. Virksomhederne kan med andre ord nå ud til meget større målgrupper og dermed skabe bedre grundlag for god forretning med brug for menneskelig arbejdskraft," siger Avanade-direktøren.

Rammer også højtuddannede

Hun fortæller, at robotarbejdet på mellemlang og længere sigt også vil overtage omend ikke jobs så opgaver, der i dag er varetaget af højtuddannet arbejdskraft.

Det kunne eksempelvis være som et nyt led i den udvikling, vi allerede har set med bankfilialer, der over en længere årrække er forsvundet til fordel for netbankløsninger og andre digitaliseringsmuligheder.

"Der sidder måske i dag folk ved bankskrankerne eller i en marketing-afdeling, der kan frygte for deres jobs. Men der skal jo også nogen til at tale med kunderne, og det vil kunne skabe nye opgaver og dermed nye jobs," siger Marianne Lindhard Moe.

Hun peger også på, at robotteknologien kan bruges i den juridiske verden, hvor de kan sættes til at gennempløje præcedens i tidligere domme og gennemgå kontrakter ved opkøb af firmaer.

Den maskinelle varetagelse har IBM tidligere nævnt over for Computerworld, som du kan læse mere om her: Sådan arbejder IBM på det helt store gennembrud for kunstig intelligens

"På ledelsesniveau kan man også forestille sig, at vi får maskiner til at kigge på medarbejdernes score-cards og den slags, så en leder eller direktør kan koncentrere sig om andre ting," lyder det fra Marianne Lindhard Moe.

Hun peger på, at selvom robotter og kunstig intelligens også på verdensplan vil overtage flere og flere jobs, vil der fortsæt være vækstområder, der drives af manuel arbejdskraft.

Hvad mener du? Frygter du, at dit job bliver overtaget en mere eller mindre kunstigt intelligent robot? Giv din mening til kende i nedenstående debatfelt.

Læs mere om kunstig intelligens her: 
"De fleste har jo tre-fire milliarder linjer kunstig intelligens-kode i lommen"

It-udviklere frygter at blive erstattet af kunstig intelligens




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere