Flere købere var interesserede i Fona: Men Elkjøp Nordic ville betale mest

Der har været flere interesserede købere i Fona-butikkerne. "Vi har selvfølgelig solgt til højestbydende," siger det kriseramte selskabs advokat og rekonstruktør.

Artikel top billede

Fona-ejernes beslutning om at sælge til norske Elkjøp Nordic, der også står bag Elgiganten, afslutter et længere forløb med at finde en måde, hvorpå den ellers hæderkronede Fona-koncern kunne overleve.

Med handlen overtager Elkjøp Nordic i alt 10 Fona-butikker, mens resten - 46 butikker - nu drejer nøglen om.

Det kan du læse mere om her: Elgiganten overtager Fona

Elkjøp Nordic var imidlertid ikke den eneste interesserede køber i Fona-butikkerne, fortæller Fonas såkaldte rekonstruktør, advokat Ole Borch fra Bech Bruun, der i flere måneder har arbejdet på at finde en udvej for det kriseramte selskab.

"Vi har forhandlet til flere sider, og vi har selvfølgelig her kigget på, hvad der ville tjene kreditorernes interesser bedst. Der har jeg jo været en sælger, der som alle andre sælgere har skullet sælge en vare, og vi har selvfølgelig valgt den køber, der har budt mest," siger han til Computerworld.

Fona-brandet fortsætter

Ifølge ham er det i den sammenhæng glædeligt, at netop Elkjøp Nordic oven i den tilbudte pris har valgt at videreføre to butikker oven i de otte butikker, der oprindeligt var udset til at overleve.

Det betyder nemlig, at antallet af Fona-ansatte, som ellers var udset til at blive fyret, vil blive mindre end oprindeligt forventet.

"Her er der jo sammenfaldende interesser," siger Ole Borch.

Ole Borch vil ikke fortælle noget som helst om, hvilken pris han og Ekjøp Nordic er nået frem til, at de 10 Fona-butikker skal koste.

"Det er vigtigt for os at holde en skarp kommunikations-strøm, og derfor vil vi først oplyse tallen i det kreditor-materiale, som vi vil udsende, hvis og når vi får de nødvendige godkendelser fra konkurrence-myndighederne," siger han.

Hvilke købere har du ellers forhandelt med om en overtagelse af Fona?

"Det vil jeg selvfølgelig ikke sige noget som helst om."

Kan du så fortælle, hvor mange købere du har forhandlet med?

"Nej, jeg vil ikke sige noget som helst."

Læses lige nu

    Event: SAP Excellence Day 2026

    It-løsninger | Nordhavn

    Få konkrete erfaringer med S/4HANA, automatisering og AI i praksis. Hør hvordan danske virksomheder realiserer gevinster og etablerer effektive SAP-løsninger. Vælg fysisk deltagelse hos SAP eller deltag digitalt.

    24. februar 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Henrik Thøgersen som it-konsulent med fokus på salg. Han skal især beskæftige sig med rådgivende salg, account management og udvikling af kundeporteføljer på tværs af it-drift, sikkerhed og cloud-løsninger. Han kommer fra en stilling som freelancer i eget firma og client manager hos IT Relation og IT-Afdelingen A/S. Han er uddannet elektromekaniker. Han har tidligere beskæftiget sig med salg af it-løsninger, account management, it-drift og rådgivning samt undervisning og ledelse. Nyt job

    Henrik Thøgersen

    IT Confidence A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Hans Christian Thisen som AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til udvikling og implementering af AI- og automatiseringsløsninger. Nyt job

    Hans Christian Thisen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Benjamin Terp som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Odense. Han er uddannet IT-Supporter hos Kjaer Data. Nyt job

    Benjamin Terp

    Netip A/S