Marshmallow-udrulningen står i stampe: Så få har fået den nyeste Android-version

Ganske få Android-brugere kan i dag glæde sig over at have fået det nye Android 6.0 Marshmallow.

Artikel top billede

Hvis du har Android 6.0, også kaldet Marshmallow, installeret på din smartphone eller tablet, har du god grund til at føle dig som som noget særligt.

Markedsandelen for den nyeste version af Android-styresystemet er nemlig ganske beskeden her over to måneder efter lanceringen.

Google fremviste første gang Marshmallow på selskabets store I/O-udviklerkonference i maj, og styresystemet blev frigivet den 5. oktober.

Læs også: Her er listen: Se om din Android-telefon bliver opdateret til Android 6.0

Blandt de smartphones/tablets, der i dag har fået Marshmallow, finder man de nyeste Nexus-produkter fra Google selv og LG's G4-smartphone, men en række producenter har annonceret, at Marshmallow også bliver sluppet løs på deres nyeste enheder - se hele listen her.

Typisk tager det dog et pænt stykke tid, fra en ny Android-version er frigivet, til den er rullet bredt ud.

Det skyldes ikke mindst den noget omstændige opgraderings-procedure, der præger Android. Her skal både operatører og hardwareproducenter hjælpe med til at få leveret opdateringen til slutbrugerne.

Se tallene her

I den seneste opgørelse over udbredelsen af de forskellige Android-versioner fremgår det da også, at man endnu ikke finder Marshmallow på ret mange enheder.

Markedsandelen for den nyeste Android-version er på blot 0,5 procent her over to måneder efter, at styresystemet blev frigivet.

Den mest udbredte Android-version er version 4.4, KitKat, med en markedsandel på 36,6 procent.

Lollipop version 5.0 og 5.1 har ialt en markedsandel på 29,5 procent, mens Jelly Bean (4.1.x, 4.2.x og 4.3) står for en markedsandel 26,9 procent.

Forskellen på Android og iOS

Androids store styrke er de mange forskellige enheder, der fås med dette styresystem.

Til gengæld er det også det, der betyder, at udrulningen af nye versioner har det med at trække i langdrag.

Læs også: Google klar med nyt Android: Nu kommer Marshmallow med en række helt nye funktioner

Mens Marshmallow efter et par måneder på markedet blot har en markedsandel på 0,5 procent, så er iOS 9 til Apples iPhone og iPad, der udkom i midten af september, allerede installeret på 70 procent af de enheder, der er i brug.

Marshmallow bygger i det store hele videre på Lollipop, men betyder blandt andet bedre batteritider, bedre kontrol med apps, understøttelse af USB-C og mange andre funktioner.

Google har i øvrigt en lang tradition for at tildele de forskellige Android-versioner "søde" navne - i familien finder man blandt andet også KitKat, Lollipop, JellyBean, Ice Cream Sandwich, Gingerbread, Doughnut og Cupcake.

Læs også:

Google klar med nyt Android: Nu kommer Marshmallow med en række helt nye funktioner

Nu kommer næste version af Android: Her er Marshmallow

Her er listen: Se om din Android-telefon bliver opdateret til Android 6.0

Læses lige nu

    Event: Strategisk It-sikkerhedsdag 2026 - København

    Sikkerhed | København

    Få overblik over cybersikkerhedens vigtigste teknologier, trusler og strategiske valg. Hør skarpe oplæg om AI-risici, forsvar, compliance og governance. Vælg mellem to spor og styrk både indsigt og netværk. Deltag i København 20. januar.

    20. januar 2026 | Gratis deltagelse

    Politiets Efterretningstjeneste

    DevOps Softwareudvikler i PET

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Managing Architect

    Nordjylland

    Netcompany A/S

    IT Manager

    Midtjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Nikolaj Vesterbrandt som Datateknikerelev ved netIP's afdeling i Rødekro. Han er uddannet IT-supporter ved Aabenraa Kommune og videreuddanner sig nu til Datatekniker. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Kristian Kveiborg Yde som BI-konsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet med en Cand.merc. i økonomistyring. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Huy Duc Nguyen som Developer ERP. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til at udvikle, bygge og skræddersy IT-løsninger, der skaber vækst og succes i vores kunders forretninger. Han kommer fra en stilling som Software Developer hos Navtilus. Han er uddannet i bioteknologi på Aalborg University. Nyt job

    Huy Duc Nguyen

    Norriq Danmark A/S