Vidste du det? Derfor kom dine computere med Syvkabale og Minestryger

Det var ikke kun for underholdningens skyld, da Microsoft introducerede brugerne til Minestryger og Syvkabale.

Artikel top billede

Glem alt om Call of Duty og FIFA. Tilbage i 90'erne var to af de mest populære computerspil formodentlig Syvkabale eller Minestryger.

Begge spil kom præinstalleret på alle Windows-computere, og i tiden før internettet var det en af de få digitale adspredelser, der ikke krævede det helt store pc-kørekort.

Men hvorfor valgte Microsoft egentlig at forære de to spil gratis til brugerne?

Ifølge det amerikanske magasin Mental Floss, der specialiserer sig i at give sine læsere kuriøs og sjov viden, var det ikke udelukkende udtryk for et ønske om at underholde Windows-brugerne.

Det tjente også et større formål. 

Syvkabale blev introduceret med Windows 3.0 i 1990. På det tidspunkt var brug af mus og grafiske brugerflader stadigvæk helt nyt for mange almindelige mennesker.

Derfor tjente Syvkabale i høj grad et pædagogisk formål, hvor det blev set som det perfekte spil til at lære brugerne at betjene en mus og bruge en grafisk brugerflade.

Skulle lære at højreklikke

Minestryger tjente et lignende formål. Her handlede det dog mere om at lære brugerne at kende forskel på et venstre- og højreklik på musen. 

I dag kan det måske være svært at forstå. Men dengang var musen i manges øjne et underligt og måske endda lidt skræmmende nyt objekt. Derfor krævede det en ekstra indsats at få folk til at bruge musen.

Apple havde samme udfordring, da virksomheden i 1984 introducerede den første Macintosh. Her gik Steve Jobs så vidt som til helt at fjerne piletasterne på tastaturet, fordi han på denne måde ville tvinge brugerne til at bruge musen fremfor tastaturet. 

Mental Floss fortæller desuden, at det ligeledes tjente et pædagogisk og markedsføringsmæssigt formål, da Microsoft i forbindelse med lanceringen af Windows 3.1 Workgroups introducerede kortspillet Hjerterfri. 

Hjerterfri gjorde det muligt for flere brugere på samme netværk at spille mod hinanden. Hjerterfri fulgte med Windows 3.1 Workgroups og skulle derfor synliggøre de muligheder, der er forbundet med at koble sin computer på et lokalt netværk.

Læs også:
Vidste du det: Derfor er Nigeria-svindlerne så snot-dumme

Kan du huske det: Sådan var verdens første Mac

Galleri: Se Windows' vilde forandring gennem tiderne

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra SoftwareOne

    Glem hypen: Her er tre steder hvor AI allerede leverer

    Ifølge SoftwareOne ligger de reelle AI-gevinster gemt i områder af central betydning for forretningen.

    Netcompany A/S

    Data Management Consultant

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Operations Engineer til drift af infrastruktur

    Københavnsområdet

    KMD A/S

    Product Owner

    Midtjylland

    Statens IT

    VMware-specialist til Statens It

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Kristian Kveiborg Yde som BI-konsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet med en Cand.merc. i økonomistyring. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Christian Homann som Projektleder ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Digitaliseringschef hos EUC Nordvest. Han er uddannet med en Cand.it og har en del års erfaring med projektledelse. Nyt job

    Christian Homann

    Netip A/S