Det afrikanske kontinent rummer i dag den yngste befolkning i verden.
I 2040 forventes halvdelen af verdens unge at være afrikanere. Leder man efter næste generations højteknologiske arbejdsstyrke, er det altså svært at komme udenom Afrika syd for Sahara.
Særligt stærkt er det gået for mobilsalget på tværs af kontinentet, der i store træk har sprunget fastnettelefonens og den personlige computers æra over.
Afrika har oplevet den største vækst i mobilabonnementer siden 2010 med over 800 procent vækst i de sidste fem år, viser tal fra International Communication Union (ITU).
Udbredelsen af mobiltelefoner har nedbrudt informationskløfter og åbnet nye platforme, så landmænd i dag kan modtage realtidsdata om markedspriser på kvæg, og unge kan dele videoer fra afrikanske hiphop-artister.
Mens hver tredje afrikaner har en telefon, så har kun 17 procent adgang til nettet. Dermed har kontinentet den laveste grad af internetbrug i verden. Til sammenligning har 40 procent af Mellemøsten netadgang, mens tre ud af fire europæere er koblet til nettet.
Afrikaneres internetbrug forventes dog at stige markant i de kommende år. I 2025 vil halvdelen af de afrikanske befolkninger være online, hvilket svarer til 600 millioner netbrugere, forudser konsulentfirmaet McKinsey i en rapport.
(artiklen fortsætter under billedet)
Firmaer øjner muligheder
I takt med at Afrika bliver digitaliseret, er verdens førende teknologifirmaer gradvist begyndt at lægge kræfterne i overalt på kontinentet. Google, Microsoft, Nokia, Samsung og IBM har alle etableret sig, mens Facebook netop har meddelt sin ankomst.
I disse år finder unge it-entreprenører sammen i klynger på mange af kontinentets millionbyer. Fra Co-Creation Hub i Nigeria til iHub i Kenya så udgør fremkomsten af disse klynger et stort vækstpotentiale.
Sidste år smed investorer da også et rekordstort beløb på 200 millioner dollars i afrikanske start-ups, viser tal fra CrunchBase.
Særligt i Europa bør man øjne chancerne på kontinentet, mener Mike Butcher, redaktør på TechCrunch.
»Europa og Afrika deler tidszoner, en ofte overset fordel i tværnationalt samarbejde. Desuden har vi på godt og ondt en fælles historie og fælles hovedsprog,« siger han og tilføjer:
»Europæiske firmaer kan skalere deres forretningsmodeller til Afrika og få gavn af de fantastisk store markeder. Europa behøver vækst, Afrika behøver udvikling, lad os finde sammen.«
Han ser dog en udfordring i at sikre, at de i alt 90 it-klynger, der findes rundt på kontinentet, kan danne grobund for en fælles innovation.
»Alt for ofte har tech-miljøerne fejlkarakteriseret Silicon Valley som et sted, man skal kopiere. Men vi kan ikke genskabe det andre steder; det har 50-60 års historie bag sig med udviklingen af atombomben og NASA,« siger han.
Apps tjener andre formål
På to afgørende punkter adskiller de afrikanske klynger sig da også fra øvrige techmiljøer i resten af verden: Frem for computeren har de fra starten sigtet mod mobilen som den primære platform.
Et eksempel er Kenya, hvor 99 procent af internetabonnementerne er via en mobiltelefon.
Desuden er de afrikanske it-klynger ofte mindre orienteret imod at bygge apps til et traditionelt forbrugermarked.
Teknologiudviklingen er i stedet drevet af et behov for at løfte sociale opgaver på et kontinent med store humanitære problemer.
Et eksempel er kenyanske MedAfrica.
I et land, hvor der blot er én doktor for hver 10.000 borgere, tilbyder app'en troværdig lægelig information til syge, der så kan lave diagnoser på sig selv.
Samarbejde er vigtigt
Det nye højteknologiske marked er da også væsentligt udfordret af en række besværligheder.
Mens hver tredje afrikaner syd for Sahara er ung, så er ungdomsarbejdsløsheden alarmerende.
Energi-, kommunikations- eller finansbranchen, der ellers de seneste år har skabt vækst, leverer ikke mange arbejdspladser. Desuden har blot en tredjedel af afrikanere adgang til elektricitet, og ringe infrastruktur bremser produktiviteten.
Hvis Afrika skal have en tech-fremtid tror Mike Butcher da også, at løsningen må være at prøve noget, der afviger fra den gængse Silicon Valley-model:
»Det vigtige er ikke først og fremmest at skabe klynger af entreprenører, men at knytte dem sammen - ikke ved at lave flere 'valleys' eller skabe flere klynger, der blot kører på deres eget blus, men ved at forbinde dem! Få entreprenører til at rejse imellem klyngerne og møde hinanden. Få investorer til at fatte interesse i netværket, i stedet for at genskabe ét sted alle andre steder.«