Artikel top billede

(Foto: Photo by Ibrahim Rifath on Unsplash)

Så mange milliarder kroner bruger det offentlige Danmark på it

Når den offentlige sektor køber it sker det for et tocifret milliardbeløb. Der er dog stor usikkerhed om hvor meget staten, regionerne og kommunerne reelt spenderer på it-kontoen.

Knap fire milliarder kroner i staten.

Plus op mod fem milliarder kroner i kommunerne.

Plus små tre milliarder kroner ude i regionerne.

Det giver i runde tal en offentlig it-udgift på 12 milliarder kroner. 

200 kroner per næse

Det betyder altså, at informationteknologien fylder fire procent på de offentlige konti i Danmark, hvor der bliver købt ind for omkring 290 milliarder kroner om året.

Eller sagt på en anden måde: 

De knap fem millioner danske skattepligtige bidrager månedligt med godt 200 kroner til kommunernes skole-iPads, til statens it-projekter og sundhedssystemerne på regionernes hospitaler - og alt andet i det offentlige, der lugter af it.

Tal med flere gran salt

Sådan kan regnskabet gøres nogenlunde firkantet op, hvis man ønsker at finde ud af hvor mange skattekroner, der går på at købe it i den offentlige sektor.

Du skal dog nok være forsigtig med at sætte to alt for tykke streger under disse tal.

Flere af tallene er nogle år gamle, mens en masse løse udgifter som eksempelvis it på skoler, gymnasier og nye it-sundhedssystemer på sygehusene, flagrer i vinden.

Eksempelvis er it-forbruget på fire milliarder kroner i staten reelt på 3,8 milliarder kroner plus it-indkøbene i de selvejende institutioner som eksempelvis universiteterne, der ikke er gjort endeligt op.

Hos Kommunernes Landsforening vurderer vicekontorchef Ken Rindsig over for Computerworld, at et forsigtigt estimat på kommunernes it-forbrug ligger mellem fire og fem milliarder kroner.

Hertil skal man så medregne de decentrale konti, som eksempelvis kunne være diverse skoler med et ekstraforbrug indenfor it-indkøb.

Usikkerhed i regionerne

I regionerne er man heller ikke meget for at stå klippefast på deres oplyste it-forbrug på 2,7 milliarder kroner.

Det tal kommer sig af et forbrug på 2,1 milliarder kroner på drift, mens it-investeringerne ligger på 600 millioner kroner.

Regionernes usikkerhed skyldes, at tallene dels stammer fra en McKinsey-rapport i 2009, dels en Rambøll-rapport dateret i 2013.

Fra regionerne lyder det, at it-forbruget her i 2015 "nok er lidt højere". 

Læs også:

Så mange offentlige it-systemer har Danmark




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere