Og nu til vejret:
Der tegner sig et rigtig fint, lunt og nedbørsfattigt forår, selvom vi også kan forvente nattefrost i visse periode. Både april og maj ser ud til at blive lunere end normalt.
Hvordan beregner meteorologerne så alt dette flere måneder ud i fremtiden?
"For at kunne modellere fremtidens vejr er to ting nødvendige," forklarer Ph.d i fysik Kristian Pagh Nielsen fra DMI.
Han beskriver, at den ene ingrediens er en analyse af, hvordan vejret er lige nu.
"Derudover har vi en computermodel med de fysiske love, der beskriver atmosfæren og dens omgivelser. Vores model har cirka to millioner linjer kode og inkluderer modellering af blandt andet jordlag, havoverfladen og stratosfæren. Disse er især vigtige for langtidsprognoserne," siger Kristian Pagh Nielsen fra DMI.
Bliver beregnet i Storbritannien
Han fortæller, at DMI kun beregner vejret for Danmark to dage frem.
Mellem- og langtidsprognoserne bliver derimod produceret ved hjælp af heftige supercomputere hos det fælleseuropæiske vejrcenter ECMWF (The European Centre for Medium-Range Weather Forecasts) i Reading i Storbritannien.
Her er Danmark et af 34 europæiske medlemslande, der spæder til med vejrdata fra skibe, bøjer på havet, vejrstationer på land og fra fly og satellitter.
Dertil kommer så beregningerne på de fysiske love fra blandt andet jord- og ozonlag på ECMWF's Cray-supercomputere, der for øjeblikket indtager placeringerne som verdens 28. og 29. kraftigste regnemaskiner.
"Når det gælder vejrmodellering på global skala, er den fælleseuropæiske model anerkendt for at være den bedste i verden - også bedre end den amerikanske, og det er jo ret fedt," siger Kristian Pagh Nielsen fra DMI.
Som eksempel på den europæiske overlegenhed på vejrberegningerne fremhæver han, at europæerne forudså orkanen Sandy tre dage inden, den ramte den amerikanske østkyst i efteråret 2012.
50 procent sandsynlighed for varme
Hos det fælleseuropæiske vejrcenter ECMWF i Reading, Storbritannien brygges der som standard prognoser med cirka 15 dages levetid.
Desuden estimerer centret også, hvordan vejret bliver 30 dage frem, mens langtidsprognoserne er på over et halvt år.
Indledningsvist forklarer doktor Tim Stockdale fra ECMWF's forskningsafdeling, at vejrudsigter og især langtidsprognoser i høj grad handler om sandsynligheder.
Det skyldes, at ingen meteorologer ved sine fulde fem kan forudsige vejret flere måneder frem i tiden med ubøjelig sikkerhed i stemmen.
"Overordnet inddeler vi eksempelvis temperaturer i 'varmt', 'mildt' og 'koldt'. Hvis jeg lige zoomer ind på det danske forår, så ligger sandsynligheden for 'varmt' på 50 procent, 'mildt' ligger på 40 procent, mens der er 10 procent sandsynlighed for 'koldt'," forklarer doktor Tim Stockdale.
Den slags sandsynligheder bliver så i et 10 sekunders indslag i eksempelvis radioavisen oversat til 'varmt forår med chancer for nattefrost'.
Ren sommerfugleeffekt
For at komme tættere på fremtidens vejr beregner det britiske centers supercomputere på godt 50 forskellige parametre, hvor havtemperaturen er et af de mere interessante områder.
"Især de tropiske have med varmt vand kan ændre temperaturer, og derfor bliver havsystemerne simuleret i vores computere," forklarer Tim Stockdale til Computerworld.
At der så kan opstå fejl i forudsigelserne, forklarer han med, at hvis der bliver udeladt afgørende faktorer eller beregnet på forkerte data, så vil disse fejl blive gentaget i alle udregninger og multipliceret i det endelige resultat - eller prognose om man vil.
"Det er ren sommerfugleeffekt," siger Tim Stockdale med reference til det kaosteorietiske begreb 'sommerfugleeffekten', der populært sagt handler om, at en sommerfugls blafren med vingerne på den anden side af kloden, kan forårsage orkaner i vores verdensdel.
"Vi kan dog ikke flere måneder i forvejen forudsige specifikke storme, men vi kan udtale os om, at vi kan komme ind i stormfyldte perioder," lyder det fra den britiske vejr-forsker.
Venus er kedelig for en meteorolog
At vejret er en kompleks størrelse at regne ud, skyldes flere ting.
Opvarmningen fra Jordens indre og fra Solen er nogle af de omskiftelige parametre, da opvarmning fra neden vil virke som kogende vand i gryde, der vil skabe boblende ustabilitet i væskedynamikken.
Bliver vandet derimod hovedsageligt varmet op af Solen, er det kun overfladen, der bliver varm, og derfor er det en effekt, der er nemmere at regne med.
Jordens rotation om sig selv er et andet område, der er med til at forøge kompleksiteten - og dermed også præcisionen af vejrudsigterne
"Hvis Jorden ikke drejede rundt, så ville det være noget nemmere og mere kedeligt at udarbejde vejrudsigter," lyder det fra Tim Stockdale.
Han peger på, at en planet som Jupiter i den henseende er meget interessant for en meteorolog. Det skyldes dels planetens størrelse - cirka 2,5 gange så stor som alle andre planter tilsammen i vores solsystem - og så Jupiters hurtige rotation.
"En planet som Venus (cirka på størrelse med Jorden, red.) er derimod mere kedelig, og man skal op i de højere luftlag, før det sker virkelig interessante ting set fra et meteorologisk synspunkt," lyder det fra Tim Stockdale.
Tilbage på Jordens siger han samtidig, at med konstant forøget computerkraft, ekspertise og bedre dataindsamlinger bliver vejrforudsigelserne hele tiden bedre. Også selvom det går langsomt fremad.
"Hvis vi i dag kan opstille en prognose for vejret fem dage frem med en vis sandsynlighed, vil vi om 10 års tid kunne opstille samme prognose for vejret seks dage frem."
Så godt holder vejrudsigterne
Skulle du være en af dem, der ikke forstår, hvorfor vejrguderne tilsyneladende sjældent lytter til vejrudsigten og bare gør, hvad der nu alligevel passer dem, kan du selv følge med i prognosernes præcision på DMI's hjemmeside.
Her fremgår det, at DMI med sine endagsudsigter rammer 97 procent korrekt.
Når vi er ude i henholdsvis 3- og 5-dagsprognoserne ligger træfsikkerheden på henholdsvis 91 procent og 77 procent.
Det er i begge tilfælde mere præcise forudsigelser, end vi oplevede i 2012, oplyser DMI.