Artikel top billede

(Foto: Mikael Rieck freelance)

Derfor har Microsoft planer om en helt ny browser

ComputerViews: Det giver rigtig god mening for Microsoft at sætte en helt ny slank og trimmet browser i søen og lægge den slidte og trætte Internet Explorer bag sig. Se nogle af grundene her.

ComputerViews: Der er gode grunde til, at Microsoft angiveligt pønser på at lancere en browser, der ikke er Internet Explorer, når selskabet til sommer sender det længe ventede Windows 10 på gaden.

Den nye browser - med arbejdstitlen 'Spartan' - vil som navnet antyder være skrabet og enkel med et minimalistisk bruger-interface, ligesom den angiveligt vil understøtte muligheden for tilføjelser fra tredjeparter (såkaldte add-ons eller extensions).

Du kan læse mere om den nye 'Spartan' her: Microsoft kan være på vej med ny browser: Kommer til at hedde 'Spartan'

Det samme gør Firefox og Chrome.

Vi ved endnu ikke meget om Microsofts planer, men lige nu ser det ud til, at 'Spartan' vil blive indbygget i Windows 10 sammen med Internet Explorer - sandsynligvis en ny IE11.

Det er her ideen, at den lette 'Spartan'-browser automatisk vil blive aktiveret, hvis brugeren tilgår et moderne og opgraderet website. Er der tale om et ældre site eller ældre applikationer, vil IE11 blive aktiveret.

Brug for en frisk begyndelse

Der vil altså efter alt at dømme blive tale om en dobbelt-løsning med en ny, slank og moderne browser, der sigter mod fremtiden, samt en tungere og ældre browser, der tilhører fortiden, men som til gengæld med garanti kan anvendes på alle kendte websites og applikationer uanset deres alder og indhold.

Det er vigtigt for ikke mindst virksomheder, der ofte opererer i et miljø med både ældre og nye applikationer - eksempelvis i deres intranet, der ofte er langt længere bagud på teknologi-siden end deres udadrettede sites.

Vi kan således forvente, at Microsoft vil opgradere og modificere den nye, slanke browser løbende og aggressivt, mens den gamle og grå IE11 ganske vist vil blive passet og opgraderet, men ikke udbygget og forbedret væsentligt.

Det er således sandsynligt, at Microsoft vil udnytte lanceringen af den nye browser til at indføre en opgraderingspolitik i stil med Chrome og Firefox, hvor kun seneste version bliver patchet.

Det vil på sigt gøre opdateringsarbejdet langt enklere for Microsoft.

Dominans er under udfordring

Internet Explorer er verdens mest udbredte browser, og sådan har det været i mange år.

Det skyldes ikke mindst, at browseren bliver leveret sammen med Windows, der ligeledes er verdens mest udbredte styresystem.

Internet Explorer har med denne status i årevis stået for skud som en af hacker-verdenens yndlingsmål, ligesom browserens hastighed, brugervenlighed og effektivitet gennem årene har fået massevis af slag for boven.

Internet Explorer har således været genstand for en række meget store sikkerheds-opdateringer, hvor Microsoft har lukket det ene sikkerhedshul efter det andet i browseren.

Det kan du læse et eksempel på her: Kæmpe-opdatering på vej fra Microsoft.

Tung at danse med

Internet Explorer er således blevet tung at danse med på den teknologiske side, ligesom brugerne ikke længere har den tillid til den gamle, kendte browser, som er nødvendig, hvis brugerne ikke skal vælge den fra.

Konkurrenterne er trods alt velfungerende, skarpe og enkle browsere med flotte track records - primært Googles Chrome og (i mindre grad) Mozillas Firefox og Apples Safari.

Dem skal Microsoft modstå også i fremtiden, hvor brugerne i stigende grad vælger browser frit på hylderne - ikke mindst i en mobil-orienteret verden.

Det ligger således i kortene, at den lette, slanke og enkle nye browser vil blive lanceret i versioner tilpasset både iOS og Android, i det mobil-brugerne spiller en væsentlig rolle Microsoft.

Det vil passe fint ind i Microsofts nuværende kursændring væk fra en centrering omkring Windows til en centrering omkring den enkelte brugere - der vel at mærke skal kunne anvende alle mulige forskellige platforme til at tilgå Microsofts primært cloud-baserede tjenester.

Det kan du læse mere om her: Det nye Microsoft: Lægger Windows bag sig - her er den nye fremtid

Det gode navn og rygte

Den teknologiske side er vigtig. Men det er også ethvert produkts gode navn og rygte, som spiller en væsentlig rolle, når forbrugerne udvælger deres favoritter blandt de mulige kandidater.

Her er Internet Explorer-brandet ved at være godt brugt og træt efter mange års massivt hacker-fokus, mange opgraderinger og mange brugere, der har været irriterede over bøvl og bekymringer.

Med et nyt navn og et nyt, enkelt snit håber Microsoft, at selskabet kan begynde forfra med at opbygge troværdighed og tillid hos brugerne.

Snakken skal for Microsoft gerne begynde at gå om, at Microsoft igen kan bygge virkeligt anvendelige, enkle og slanke produkter med fuld skrald på ydelsen - i modsætning til gumpetunge, usikre og ikke-smarte systemer.

Microsoft har indkaldt til pressemøde 21. januar i selskabets hjemby Seattle, hvor temaet vil blive de næste iterationer af Windows 10 Preview med vægt på forbruger-delen.

Her vil vi højst sandsynligt få mere at vide om 'Spartan' og Microsofts nye browser-politik.

Hvordan ser du mulighederne for den nye 'Spartan'? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Læs også:

Skal Internet Explorer skifte navn?

Microsoft: Slut med frit browser-valg - afliver EU's tvangs-bjælke

Her er de 46 største (og værste) sikkerhedshistorier i 2014

Gør dig klar: Microsoft pensionerer snart de fleste IE-versioner

Her er verdens mest udbredte browser




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere