Klar til juleferien? Her får du mest internet på hotellet

Skal du på juleferie, så husk at kontrollere om der er net-forbindelse på hotellet, for det er langt fra en selvfølgelighed. Danmark ligger lidt skuffende på en 26. plads på listen over, hvor der er flest hoteller med net-forbindelse.

Artikel top billede

Hører du til den gruppe, der skal tjekke mails og se nyheder, når du er på sommer- og juleferie?

Så er du ikke alene.

Men der er stor forskel på, hvordan hoteller rundt omkring i verden er forsynet med den lyksaliggørende netværksteknologi.

Det viser en undersøgelse, som er foretaget af hotelsiden Trivago. Undersøgelsen er baseret på information fra mere end 700.000 hoteller over hele kloden.

Og Danmark klarer sig overraskende ringe i den sammenligning.

Det er 67 procent af de danske hoteller, der kan tilbyde internet på hotelværelset, og vi indtager derfor en 26. plads på listen - lige foran Polen og efter Tyrkiet.

Noget flinkere til at levere internetforbindelse er man i USA og Canada, der topper listen med omkring 88 procent netværksdækning på overnatningsstederne.

Danmark må også se sig distanceret af vores skandinaviske naboer. Sverige indtager en 21. plads med 68 procent, mens Norge er oppe på en 15. plads med internet på 75 procent af hotelværelserne.

Bundskraberne er ..

I den modsatte af listen ende ligger lande som Grækenland, Spanien og Cypern. På disse ellers populære feriedestinationer er det omkring halvdelen af hotellerne, der kan tilbyde adgang til nettet.

"Mange ser internetadgang på hotellet, som en afgørende faktor, når der skal vælges hotel. Derfor er det en skam, at Danmark ligger lavt på listen igen i år," siger Vibe Fogh-Andersen, fra trivago om den danske internet-indsats.

Faktisk er vi synket tre pladser ned af listen i forhold til 2013. Den liste kan du se her.

Der er kommet tre procent flere hoteller med internet, men hotellerne fra udlandet er altså hurtigere til at bygge netværk.

Undersøgelsen viser hvor stor en procentdel af hotellerne, der tilbyder internet på værelserne, enten trådløst eller via kabel. Dermed tæller hoteller der kun tilbyder internetadgang i lobbyen, ikke med.

Læs også:
Bredbånds-forbindelsen alle drømmer om: Her får de 10 Gbit/s

Hvor mange fejl er for mange på dit DSL-internet?

Langsomt internet? Der er nok (også) støj på din linje

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Søren Vindfelt Røn som Data & AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at effektivisere, planlægge og implementere innovative, digitale løsninger for Norriqs kunder. Han kommer fra en stilling som Co-founder & CMO hos DrinkSaver. Han er uddannet Masters of science på Københavns IT-Universitet. Nyt job

    Søren Vindfelt Røn

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Hans Christian Thisen som AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til udvikling og implementering af AI- og automatiseringsløsninger. Nyt job

    Hans Christian Thisen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Laura Bøjer som Consultant, GRC & Cybersecurity på afd. Thisted. Hun kommer fra en stilling som Assistant Consultant hos PwC i Hellerup. Hun er uddannet med en kandidat i Business Administration & Information System på Copenhagen Business School. Nyt job

    Laura Bøjer

    Netip A/S