Artikel top billede

Tre fejl Microsoft begik ved det store cloud-nedbrud

ComputerViews: Microsoft får på puklen på de sociale medier efter det flere timer lange Azure-nedbrud. Og Microsoft har da også gjort tre ting forkert.

ComputerViews: Microsofts Azure-platform har i det seneste døgn været ramt af et omfattende nedbrud, der varede i flere timer og gav (og fortsat giver) betydelige problemer for kunderne.

Microsofts oppetider på cloud-løsningerne er formentlig højere end ved de fleste lokalt hostede it-løsninger, men når en global cloud-platform som Azure brager ned, gør det ondt hos rigtig mange kunder - også selvom det i det store billede måske kun er et kort øjeblik. 

Det er en af årsagerne til, at Microsoft lige nu får på puklen på de sociale medier.

Men selskabet har samtidig fejlet på tre fronter ved dette Azure-nedbrud.

1) Nedbruddet greb om sig

Der er tale om et nedbrud, der rammer meget bredt; en stribe forskellige teknologier og løsninger brager ned, og det sker på tværs af forskellige regioner og lande.

Microsoft formåede dermed ikke at afgrænse nedbruddet. Det er på det tekniske plan et klart problem. 

Gartners top-rådgiver på cloud-området, Lydia Leong, bemærker i en kommentar på Twitter:

"Microsofts katastrofalt manglende evne til at holde Azure-nedbrud inden for en enkelt region er et kæmpe rødt flag for de virksomheder, der overvejer Azure."

2) Alt for selvsikre meldinger

Det blev alt for hurtigt meddelt på Microsofts status-side for Azure, at problemerne var løst.

"All good! Everything is running great," stod der, da danske kunder mødte ind på arbejde onsdag morgen.

Det er muligt, at problemerne var løst i Microsofts datacentre (og meget tyder faktisk på, at de ikke helt var løst), men hvis kunderne stadig kæmper med efterdønningerne, er det både farligt og grænsende til det arrogante at skrive, at alt kører fantastisk.

Det er i hvert fald den opfattelse, kunderne har flere steder på de sociale medier - og hvem er det nu, der "altid har ret"?

3) Ingen undskyldning endnu 

Her onsdag eftermiddag - adskillige timer efter at Azure-nedbruddet fandt sted (og selvom alt ifølge Microsoft hele onsdagen har kørt fantastisk) mangler vi stadig en form for beklagelse eller undskyldning til de kunder, der har haft og fortsat har problemer på grund af Azure.

Det er muligt, at Microsoft endnu ikke kender årsagerne til nedbruddet eller det præcise omfang - men derfor kan selskabet jo godt beklage, at nogle kunder har oplevet problemer.

I stedet bærer den seneste pressemeddelelse fra Microsoft overskriften: "Real Madrid C.F. and Microsoft join forces to accelerate the digital transformation of the club."

Det skal retfærdigvis siges, at Microsoft opdaterer driftstatus-siden løbende, som det også kan forventes, men ordet "sorry" er noget svært at få øje på i informations-strømmen.

Læs også:

Microsofts cloud-løsning brager ned: Sådan rammer det kunderne

Her er Twitter-stemingen: 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere