Hård kritik fra Rigsrevisionen: It-sikkerheden sejler hos Rigspolitiet

Rigsrevisionen uddeler tørre tæsk til Rigspolitiets it-sikkerhed. Se her, hvor ringe det står til.

Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Rigsrevisionen er klar med hård kritik af sikkerheds-niveauet hos Rigspolitiets Koncern IT.

Det sker Rigsrevisionens netop udgivede beretning, der blandt andet bygger på en gennemgang af it-miljøet i 2014 hos Rigspolitiets Koncern IT, der er politiets it-afdeling.

Gennemgangen åbenbarede en række fejl og mangler i politiets it-afdeling.

Det gælder blandt andet en række sikkerhedsopdateringer, som ifølge Rigsrevisionen enten er blevet installeret forkert eller slet ikke er blevet installeret.

Ansvaret ligger hos Rigspolitiets ledelse, lyder det, da ledelsen ikke har et 'tilstrækkeligt fokus på at sikkerhedsopdatere og konfigurere de underliggende systemer," hvilket påvirker alle 'computere og medarbejdere,' hedder det.

Rigsrevisionen skriver, at der er 'risiko for,' at hackere og lignende kan udnytte svaghederne, der er opstået som følge af de mangelfulde sikkerhedsopdateringer.

Kritikken stopper ikke her.

Manglende kontrol

Ifølge Rigsrevisionen har Koncern IT hos politiet nemlig også forsømt at udføre det, som der bliver kaldt 'systematisk kontrol' af medarbejdere med udvidede administrator-rettigheder på de kritiske systemer.

Det betyder med andre ord, at politiet ikke løbende tjekker, om de medarbejdere, der har adgang til de kritiske systemer, har arbejdsopgaver, der kræver det.

Hermed er der risiko for, at medarbejdere får lov til at beholde adgangen til de kritiske systemer, selv om de ikke arbejder med dem længere.

Rigsrevisionen skriver desuden, at Rigspolitiet ikke har sørget for, at alle medarbejderne er 'bekendt med eller efterlevede' organisationens basale sikkerhedsregler om eksempelvis fornyelse af password og lignende.

"Rigsrevisionen finder, at it-sikkerheden hos politiet ikke er tilfredsstillende," hedder det.

Computerworld arbejder på at få en kommentar fra Rigspolitiets CIO, Michael Steen Hansen.

Læs også:

Hård kritik af politiet: Har svigtet på it-sikkerheden

Hård kritik: Rigspolitiet får tørre tæsk for Polsag

Annonceindlæg tema

Forsvar & beredskab

Cybersikkerhed, realtidsdata og robuste it-systemer er blevet fundamentet for moderne forsvar.

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Rasmus Stage Sørensen som Operations Director. Han kommer fra en stilling som Partner & Director, Delivery hos Impact Commerce. Han er uddannet kandidat it i communication and organization på Aarhus University. Han har tidligere beskæftiget sig med med at drive leveranceorganisationer. Nyt job

Rasmus Stage Sørensen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Hans Christian Thisen som AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til udvikling og implementering af AI- og automatiseringsløsninger. Nyt job

Hans Christian Thisen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Nikolaj Vesterbrandt som Datateknikerelev ved netIP's afdeling i Rødekro. Han er uddannet IT-supporter ved Aabenraa Kommune og videreuddanner sig nu til Datatekniker. Nyt job