Her er krisen i den danske telebranche: Derfor vil den ramme dig

ComputerViews: Den danske telebranche er i frit fald på en række nøgletal, og det er ikke kun branchen selv, det kan gå ud over.

Artikel top billede

Foto: Uffe Weng.

Danskerne bliver mere og mere afhængige af en velfungerende og stadig hurtigere digital infrastruktur til bredbånd og mobiltelefoni, men telebranchens investeringsniveau er i frit fald.  

Som Computerworld skrev onsdag, viser Erhvervsstyrelsens store rapport om nøgletallene i en lang række danske televirksomheder, der leverer bredbånd, mobiltelefoni og fastnettelefoni, at branchen samlet set bevæger sig i den forkerte retning.

Der er ikke bare tale om et markant dyk i omsætningen i branchen - det helt store problem er investeringsniveauet, der slet ikke er, hvad det har været.

Investeres der ikke tilstrækkeligt i ny netværksinfrastruktur og nye teletjenester, kan det ramme både danske forbrugere og virksomheder og digitaliseringen af det danske samfund i det hele taget.

Ifølge Erhvervsstyrelsen var de danske teleselskabers samlede investeringer i blandt andet fastnet og mobilnet på knap 5,5 milliarder kroner sidste år.

Det er lidt over otte procent mindre end i 2012, og hvad værre er: Siden investeringerne toppede i 2008 med 9,8 milliarder kroner, er de siden faldet uafbrudt år for år.

Dansk telebranche har mistet pusten

Situationen bliver ikke bedre, når man ser på, hvordan Danmark klarer sig i forhold til de øvrige lande i EU og ikke mindst dem, vi normalt sammenligner os med.

Mens udviklingen i telebranchens investeringer i hele EU faldt med 11,5 procent fra 2008 til 2012, så faldt investeringerne i Danmark med hele 33,3 procent i samme periode.

Bedre bliver det ikke, når telebranchen i et land som Finland i samme periode øgede investeringerne med hele 72 procent, i Irland steg investeringerne med 55,9 procent, og i Estland lød væksten på 36,5 procent ifølge Erhvervsstyrelsens rapport.

Man kan indvende, at det er meget naturligt, at Danmark sakker bagud med investeringerne, fordi mange danske teleselskaberne investerede så massivt i netværksinfratruktur op igennem nullerne.

Desværre ændrer det ikke på, at Danmark og den danske telebranche også på flere andre punkter har et problem.

I rapporten gennemgås også udviklingen i omsætningen i de forskellige landes telebrancher.

Her kan man eksempelvis i Sverige og Finland klare en vækst fra 2008 til 2012 på henholdsvis 38,5 procent og 15 procent - mens man i Danmark i samme periode havde et minus på 6,9 procent i omsætningen.

Også i lande som Luxembourg, England og Frankrig vokser telebranchen.

Danmarks fald i omsætningen er på niveau med EU-gennemsnittet, der bød på et fald i telebranchens omsætning på 7,4 procent i perioden.

Det er dog et plaster på såret, at danske teleselskabers investeringsgrad (hvor stor den del af omsætningen, der investeres) ligger i den pæne ende.

Fra 2008 til 2012 lå vi på en tredjeplads med en investeringsgrad på 19,2 procent, mens vi i 2012 røg ned på en ottendeplads med en investeringsgrad på 17,2 procent.

Fortsætter faldet i de danske teleselskabers investeringer, vil vi være røget yderligere ned på listen næste år.

Hvis det sker - og det tyder alt på er tilfældet, når man læser rapporten fra Erhvervsstyrelsen - er det ikke kun et problem for telebranchen selv.

Det bliver i høj grad også et problem for det danske samfund, hvor offentlige institutioner, virksomheder og forbrugere er dybt afhængige af en fortsat styrkelse af den digitale infrastruktur.

Læs også:

Den danske telebranche bløder: Markant dyk i omsætning og beskæftigelse

TDC, Telia, Telenor og 3: Nu er de fire - men snart kun tre

3-direktør om krig mod Telenor, Telia og TDC: Vi vil gerne købe op

TDC tvunget til at smide pris-bombe: Kæmper om erhvervskunderne

Læses lige nu

    Annonceindlæg tema

    Forsvar & beredskab

    Cybersikkerhed, realtidsdata og robuste it-systemer er blevet fundamentet for moderne forsvar.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Adeno K/S har pr. 22. september 2025 ansat Steen Riis-Petersen som ServiceNow Expert. Han kommer fra en stilling som Senior Manager hos Devoteam A/S. Nyt job
    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Jimmi Overgaard som Key Account Manager ved netIP's kontor i Viborg. Han kommer fra en stilling som Sales Executive hos Globalconnect A/S. Nyt job

    Jimmi Overgaard

    Netip A/S

    EG Danmark A/S har pr. 1. december 2025 ansat Søren Jermiin Olesen som Senior Product Manager. Han skal især beskæftige sig med finans- og debitorstyring i det offentlige med ansvar for økonomistyringssystemet EG ØS Indsigt. Han kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Han er uddannet Cand. oecon. Han har tidligere beskæftiget sig med økonomi bl.a. i Aarhus Kommune og været med til at udvikle NemØkonom før og efter salget til KMD. Nyt job

    Søren Jermiin Olesen

    EG Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Søren Vindfelt Røn som Data & AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at effektivisere, planlægge og implementere innovative, digitale løsninger for Norriqs kunder. Han kommer fra en stilling som Co-founder & CMO hos DrinkSaver. Han er uddannet Masters of science på Københavns IT-Universitet. Nyt job

    Søren Vindfelt Røn

    Norriq Danmark A/S