Artikel top billede

Nu er den her: Sådan får du (måske) fingre i smartphonen OnePlus One

Kinesiske OnePlus har produceret en af årets absolut bedste smartphones, OnePlus One, men det har været næsten umuligt at få fingre i den. Det kan være slut nu - hvis du skynder dig.

Folkene bag OnePlus One-smartphonen kan med stolthed sige, at deres telefon sammen med iPhone 6 og Samsung Galaxy Note 4 er en af de mest hypede smartphones i 2014.

Mange har ønsket den 5.5 tommer store smartphone, der har hardware, der udfordrer telefoner som Samsung Galaxy S5, med en pris på kun 2.099 kroner.

Det har virkelig skabt uro i hønsegården.

Problemet med telefonen er dog, at den er nærmest umulig at få fat i.

Den blev lanceret med et for mange frustrerende invitationssystem, så man kun kunne købe telefonen ved at enten vente i en evighed, vinde en invitation, få en fra en ven, der allerede havde en - eller købe den på Ebay.

Men det ser ud til at være slut nu. OnePlus har offentliggjort på sit forum, at der nu endelig vil blive åbnet mere op for et salg af smartphonen.

Fra oktober

Det sker via et kort åbent købsvindue i slutningen af oktober.

Med salget bliver det muligt at købe telefonen direkte, så længe den er på lager. Bestiller du en telefon, selvom den ikke er på lager, ryger du på en venteliste, hvorefter telefonen bliver sendt til dig.

OnePlus fortæller ikke hvor længe, men det bliver et relativt kort tidsvindue, som der bliver åbnet for. Der bliver samtidig ikke trukket penge fra din konto, før telefonen bliver sendt, og bestiller du den uden, at den er på lager, vil du få en estimeret leveringsdato i toppen.

Der vil desuden ikke være nogen begrænsning på, hvor mange enheder hver enkelt person kan købe, så giv los, hvis I er flere om det.

Telefonen kommer til salg til den danske pris på 2.099 kroner for 16 gigabyte eller 2.399 kroner for 64 gigabyte-udgaven. Computerworld testede den tidligere på året, og havde næsten kun rosende ord om den kinesiske telefon.

Den dårlige nyhed: Ingen Stylecovers
Dog kommer bestillingsnyheden også med en dårlig nyhed. En af de mere specielle features ved telefonen var, at man kunne udskifte coveret med covers i specielle materialer som bambus, mahogni, denim eller kevlar.  

De forskellige covers skulle være kommet til salg i starten af september, men nu har OnePlus fortalt via sit forum, at selskabet på grund af produktionsmæssige problemer har måtte stoppe produktionen af de specielle covers. Særligt bambus-coveret havde åbenbart givet problemer.

"Alt for få af vores Stylecovers kom igennem vores kvalitetskontrol, og så endte vi med at tage den meget svære beslutning at stoppe produktionen," skriver OnePlus i en blog.

De bambus-covers, som nåede at blive produceret og godkendt, vil dog stadig blive sat til salg, selvom en dato ikke er blevet givet.

Læs også: Test: OnePlus One er en toptelefon til bundpris




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren