Artikel top billede

Foto: Povl D. Rasmussen.

Analyse: TDC's outsourcing af 800 medarbejdere kan give bagslag

TDC kan få hurtig bonus på bundlinjen ved at sende kundesupporten ud af huset. Men virksomheden løber samtidig en stor risiko.

TDC's beslutning om at outsource 800 medarbejdere i firmaets kundesupport kan blive som at tisse i bukserne.

I starten føles det varmt, men sidenhen bliver det det meget, meget koldt.

Læs også: 800 TDC-medarbejdere får ny arbejdsgiver

I første omgang er beslutningen taget ud fra et økonomisk perspektiv, der kan give et hurtigt plus på bundlinjen.

"Der er nok ingen tvivl om, at denne beslutning er drevet af at spare omkostninger. Den skal være med til, at TDC i fremtiden kan være mere lønsom i fremtiden på trods af, at der er et meget hårdt pres på selskabet salg indenfor rigtig mange af de produktkategorier, der tilbydes kunderne."

Sådan lyder analysen fra Morten Imsgard, aktieanalytiker i Sydbank med speciale i telebranchen.

God eller dårlig service?

Den anden del af overvejelserne i forbindelse med så stor en outsourcing-aftale handler om at finde den rigtige kundeservice-løsning.

"TDC håber på, at de har fundet en partner, der kan drive en bedre service, end firmaet selv har formået," siger Morten Imsgard.

Han peger i den forbindelse på, at kundeservice er et afgørende punkt for succes som teleselskab.

God service skal fastholde eksisterende kunder og tiltrække nye kunder til butikken.

"Det er et meget centralt område, man vælger at outsource, og man løber en risiko, når der er tale om en så vital del af virksomheden."

"Hvis det viser sig, at det nye selskab kan levere en bedre service end i dag, er det en rigtig god beslutning. Men hvis det modsatte bliver tilfældet, kan det blive en rigtig dårlig beslutning," siger aktieanalytikeren.

Fokus på virksomhedens fremtidige produkter kan også styrkes med denne outsourcing, men igen er kundernes tilfredshed omdrejningspunktet for succes.

"Men man må ikke glemme, at kundeservice er et af de afgørende konkurrenceparametre, og efter min vurdering kan teleselskaberne tabe kampen om kunderne, hvis serviceniveauet bliver for ringe," vurderer Morten Imsgard.

Læs også:

800 TDC-medarbejdere får ny arbejdsgiver

TDC's Carsten Dilling: Derfor er vi gode til at effektivisere

Lønkonflikt slut hos TDC: Men nu venter det store opgør

TDC's masterplan: Derfor er medarbejderne i farezonen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere






White paper
Sæt professionel døgnvagt på din it-infrastruktur