Artikel top billede

Dump: Youtube.

Denne kaffekop (eller ølkrus) er it-folkets våde drøm

Her er koppen, der automatisk holder styr på, hvad du drikker i løbet af dagen, og sender informationerne til en app på din telefon.

Mange af dagens kalorier findes i den væske, der indtages, og det kan være svært at holde styr på, hvor mange colaer og caffe latter der glider ned.

Men den opgave kan termo-koppen Vessyl klare på egen hånd.

Det er nemlig en kop, der er fyldt med teknologi og indbyggede evner, så den automatisk kan registrere, hvad der fyldes i den.

Herefter beregner koppen dit kalorieforbrug og samler informationerne på din smartphone.

Koppen er opfundet af en studerende fra Queen's University i Canada.

"Der er mange spændende fitness-gadgets på markedet, men det er faktisk mere interessant at følge sit kalorieindtag fremfor løberesultater," siger den studerende, Justin Lee, om baggrunden for ideen, der har taget syv år at udvikle til et konkret produkt.

Kalorie-kontrollør

Vessyl ligner til forveksling en almindelig isoleret kop.

Men til forskel fra den kop, du måske allerede har i bilen eller på skrivebordet, ved Vessyl, hvad og hvor meget du hælder op, og så kan den analysere indholdet.

Resultatet sendes til en app på telefonen, så du derved kan holde regnskab med kalorie-, koffein- og væskemængde.

Når du efter fyraften hælder en kølig pilsner i koppen, vil den analysere de gyldne dråber, og der vil stå "Beer" uden på koppen.

Synkroniserer med din trænings-app

Det er selvfølgelig en sjov lille funktion, men du er jo nok allerede godt selv klar over, hvad du drikker.

Den egentlige brugsværdi ligger nok mere i statistikken og de data, der opsamles.

Via app'en kan du også selv lægge nye væsker ind i hukommelsen manuelt, så de efterfølgende kan genkendes.

Du kan også synkronisere koppen med diverse sundheds- og trænings-apps, herunder også Apples kommende HealthKit-funktion.

Den medfølgende app kommer i både en Android- og iOS-version. Opladningen af koppen sker via en kabelfri oplader.

Vi har ikke selv afprøvet koppen, og vi ved derfor ikke, hvor sikker den er til at vurdere forskellige væsker. Til gengæld ved vi, at prisen er i den tunge ende af skalaen.

Koppen kan forudbestilles for 99 dollar, svarende til cirka 550 kroner, uden fragt og moms.

I videoen kan du se, hvordan den fungerer i praksis.

Læs også:
JJJAAA eller NNEEEJJJ? VM i fodbold indfører ny teknologi

Nu kommer en helt ny type smart ur

Verdens vildeste cykellås bygger digitalt skjold

Hvis du er både festabe og nørd - så se lige med her




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren