Artikel top billede

(Foto: Mikkel William Nielsen)

Danmark ved at løbe tør for mobilnumre

Der er nu kun én million ledige danske mobiltelefonnumre, og de vil være brugt op om få år. Derfor skal der nu flyttes rundt på numrene.

Om højst seks år er det måske slut med ledige danske mobilnumre med otte cifre. Der er nu kun én million ledige danske mobiltelefonnumre, skriver Version2.

»I grove træk har vi 72 millioner numre til rådighed med numrene på otte cifre. Det skulle man mene er nok, men det er det ikke helt, for nummerplanen er delt op i numre til forskellige formål. Og der er stor efterspørgsel efter mobilnumre,« siger Jakob Juul, kontorchef i Erhvervsstyrelsen, til Version2.

Status lige nu er, at der er godt en million ledige mobilnumre, 18 millioner ledige fastnetnumre og en reserve på 6,3 millioner numre, som ikke er tildelt noget formål.

Der er med andre ord masser af numre at vælge imellem, og selv om det er enkelt på papiret at flytte dem til en anden pulje, er virkeligheden ude hos teleselskaberne mere kompliceret.

»Teleselskaberne er meget glade for, at de kan skelne mellem mobilnumre og fastnet. Det bruger de til taksering af samtalen. Hvis vi ophæver forskellen på, om et nummer er til mobil eller fastnet, vil det ifølge teleselskaberne kunne kræve nogle meget omfattende ændringer ude på teleselskabernes centraler,« forklarer Jakob Juul.

Vil ikke røre reservenumre

Reservepuljen ønsker Erhvervsstyrelsen ikke at bringe i spil, for det er ikke en langsigtet løsning.

»Det er en gruppe, vi ikke tildeler fra, for det er den allersidste rest af numre. Hvis vi løste manglen på mobilnumre ved at bruge numre herfra, kan vi køre et stykke tid - men så står vi til sidst med et stort problem. Den situation vil vi nødigt ende i,« siger kontorchefen til Version2.

En anden mulighed er at begrænse spildet af telefonnumre ved at hæve prisen. I dag betaler teleselskaberne to kroner om året pr. nummer, de får tildelt, og en højere betaling ville betyde færre numre, som i realiteten ikke blev brugt.

I efteråret 2013 holdt Erhvervsstyrelsen møde med teleselskaberne om problemet, hvor de mulige løsninger blev diskuteret. Aftalen blev, at teleselskaberne selv kommer med forslag, der passer bedre til deres behov. Arbejdet med de forslag er stadig i gang.

Et af Erhvervsstyrelsens tiltag er en serie med 12-cifrede telefonnumre, som kan bruges til ren datatrafik, som for eksempel fjernaflæsning af elmålere, kommunikation med alarmsystemer og styring af ventilationsanlæg.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere