Artikel top billede

Chef for Windows 8-forretningen, Antoine Leblond, har trukket stikket hos Microsoft efter knap 25 år i selskabet.

Endnu en Microsoft-topboss forlader selskabet efter 25 år

Der er gang i svingdørene hos Microsoft, der er i gang med en stor omstrukturering. Nu har endnu en Microsoft-topboss taget sit gode tøj og er gået sin vej.

Mens Microsofts nye topboss, Satya Nadella, er ved at sætte sig rigtig godt til rette i direktørstolen, er det nye Microsoft begyndt at forme sig rundt om ham.

En af de personer, der blev forbigået ved udpegningen af den nye Microsoft-topledelse, Windows 8-bossen Antoine Leblond, har nu meldt ud, at han forlader Microsoft efter knap 25 år.

I en intern mail i Microsoft har Antoine Leblond selv annonceret sin afsked med følgende ord:

"Efter næsten 25 år har jeg besluttet mig for, at det er på tide at se, hvad ikke-Microsoft-verdenen har at tilbyde. Jeg vil aldrig kigge tilbage på min tid her med andet end kærlighed til og stolthed over, hvad vi har opnået sammen," lyder afskedssalutten blandt andet fra Antoine Leblond.

Microsoft-veteranen har som vicepræsident været vidt omkring i Windows-fabrikken, hvor han i sine mange år blandt andet har haft ansvaret for selskabets webforretning, Windows 8-butikken og ikke mindst Office-pakken i omkring 20 år.

Det skriver Techcrunch.

Cheferne fyres eller degraderes

Ud over Antoine Leblond har flere prominente navne forladt Microsoft-skuden efter Satya Nadellas tiltræden.

Afskeden inkluderer blandt andet selskabets mangeårige Windowsboss Steven Sinofsky, der menes at være fyret, men her er årsagen ikke helt entydig.

Fyresedler har ramt Microsofts den tidligere Skype-chef og nuværende såkaldt 'business strategy evangelist' i Microsoft, Tony Bates, samt Microsofts øverste marketingchef, Tami Reller.

Samtidig er Julie Larson-Green blevet degraderet fra en toppost som Steven Sinofskys afløser som Windows-chef til en nyoprettet stilling som såkaldt 'chief experience officer' i Microsofts division for applikationer og services.

Det betyder, at alle de øverste chefer for udviklingen af Windows 8 er væk.

Derudover er de mangeårige udviklingschefer Jon DeVaan og Grant George også fortid hos Microsoft. 

At virksomheden er i gang med den store forårsrengøring på direktørgangene, er dog ikke den helt store overraskelse, hvilket du kan læse mere om her.

Læs også:

Ny Microsoft-boss rydder op: Kendte topchefer sættes på porten

Windows-chefens exit: Den egentlige årsag




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere