Artikel top billede

Foto: Kim Stensdal

IBM's globale topdirektør: Tre trends afgør vores fremtid

Mobile World Congress: Tre helt centrale tendenser afgør din virksomheds fremtid, lyder det fra IBM's CEO, Virginia Rometty, på Mobile World Congress.

Barcelona: "Du driver en virksomhed i dag, og samtidig genopfinder du den med henblik på fremtiden."

Sådan beskrev IBM's CEO, 56-årige Virginia Rometty, den centrale udfordring for de fleste moderne virksomheder, da hun holdt den sidste keynote på dette års Mobile World Congress i Barcelona.

Hun har stået i spidsen for IBM siden januar 2012 og har således ansvaret for it-kæmpen med omkring 434.000 ansatte og en årsomsætning på mere end 543 milliarder kroner.

Virginia Rometty tog blandt andet udgangspunkt i den transformation, IBM selv er i gang med i disse år - den udspringer nemlig i høj grad af særligt tre tendenser, som alle virksomheder er nødt til at forholde sig til ifølge IBM-topdirektør.

- Anvendelsen af data.

- Cloud computing.

- Engagement. 

"Det er både en spændende tid, men også en tid med 'disruption' for alle i industrien," sagde Virginia Rometty.

"Når vi ser fremad, vil data være grundlaget for den konkurrencemæssige fordel hos alle virksomheder. Det vil være basis for, hvem der er vindere og tabere."

"Det har for evigt ændret, hvordan vi engagerer mennesker og indvolverer os med dem på et individuelt niveau."

Kan være en game changer
Hun lagde vægt på, at cloud-services vinder hastigt frem i industrien, men advarede samtidig imod, at man opfatter cloud som noget andet, end det er.

"Det, der forekommer som et teknologisk valg, er det ikke. Det er et valg af forretingsmodel. Cloud er - forstået og grebet an på den rigtige måde - er en game changer."

Den tredje trend, hun fremhævede, kaldte hun engagement:

"Det har for evigt ændret, hvordan vi engagerer mennesker og indvolverer os med dem på et individuelt niveau."

"Folk forventer værdi af de data, de giver til os," sagde hun og fremhævede sikkerhed og tillid som andre vigtige ting i den sammenhæng. 

Ikke en it-kendis som Zuckerberg

Virginia Rometty er, selvom hun står i spidsen for verdens største it-virksomhed målt på antal ansatte, ikke et kendt ansigt i den brede offentlighed på samme måde som eksempelvis Steve Ballmer fra Microsoft eller Eric Schmidt fra Google.

Hun kunne da heller ikke tiltrække tilnærmelsesvis så mange tilskuere til sin keynote, som Mark Zuckerberg fra Facebook præsterede tidligere på ugen.

Men Rometty leverede varen stilsikkert og overbevisende over for de andre forretningsfolk i salen og skød fra sig med tal om markedstendenser og procenter for væksten på de forskellige it-områder, ligesom hun trak den historiske udvikling på it-markedet frem.

Den har hun blandt andet selv oplevet på nært hold i de mere end tre årtier, hun har været ansat hos Big Blue.

Det redefinerer softwareudvikling

Virginia Rometty forklarede, hvordan mobile løsninger ændrer måden, vi interagerer med kunder og partnere på, og hun beskrev de muligheder og risici, der ligger mobility. 

"Det mobile er en udvidelse af en person, det er en udvidelse af livet. Det betyder, at du og jeg har et ansvar - det skal være sikkert og tilgængeligt," sagde hun direkte henvendt til tele-bosserne i salen.

"Det vil redefinere softwareudvikling, som vi kender det. Det vil være mere end bare mobile apps."

Virginia Rometty forklarede også, at hele den mobile bølge ændrer meget ikke bare for IBM, men for hele it-industrien.

"Det vil redefinere softwareudvikling, som vi kender det. Det vil være mere end bare mobile apps."

"Verden bliver softwaredefineret," sagde hun og uddybede det med, at det store spørgsmål bør være, hvordan man integrerer og anvender forretningsdata i de mobile løsninger.

Alle skal følge med tiden

Og dermed vendte hun tilbage til IBM's egen transformation som virksomhed.

For IBM forsøger selv at gøre, som hun prædiker over for omverdenen; at redefinere sig selv til en ny tid, hvor mobility, big data, cloud og helt anderledes forhold til kunder og partnere er udgangspunktet.

"Mange arbejder for en virksomhed, der har en historie. Vi (IBM, red.) er 102 år gamle, og vi skal selvfølgeliglig gennemgå transformationer."

Mere fra MWC 2014:

Ikke længere godt nok: Vi skal have en ny type mobilnetværk

Vi har prøvekørt Galaxy S5: Sådan fungerer den

Her er Samsungs nye kongemobil: Galaxy S5

Mark Zuckerberg på MWC: Her er mit næste store projekt

WhatsApp-stifter: Sådan vil vi bruge de 100 milliarder fra Facebook

Nokia satser på Android-platformen

Her er de nye smartphones og tablets fra MWC 2014

Mobile World Congress skudt i gang: Følg med her




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere