Nu kommer LTE Advanced med meget mere power

Næste generation af LTE-netværk er på vej, og det vil give muligheder for langt højere hastigheder.

Artikel top billede

Samsungs meget omtalte Galaxy S4 kommer nu i en særlig version, der understøtter næste generations mobilnetværk, LTE-Advanced.

LTE-Advanced er overbygningen til de LTE-netværk, vi i dag har her i Danmark, ligesom vi i sin tid også så 3G blive til Turbo 3G.

Det er dermed næste skridt på vejen mod realiseringen af de hastigheder, der ligger i LTE-standarden, hvor man typisk taler om 300 Mbit/s i download og 75 Mbit/s i upload.

Meget tyder på, at LTE-Advanced vil komme i fokus i de kommende år hos netværksoperatørerne, og når telefonproducenterne for alvor begynder at understøtte standarden.

The Verge har i dag en historie om et teleselskab i Seoul, der netop har lanceret et kommercielt LTE-Advanced-netværk, der efter sigende kan levere op til 150 Mbit/s i download og 37.5 Mbit/s den anden vej.

Så mange vil komme på LTE-A

Analysefirmaet ABI Research vurderer, at antallet af abonnenter på LTE-A vil stige med med 295 procent om året frem til 2018, så der til den tid vil være 500 millioner på denne type netværk.

Både i USA, Asien og i Vesteuropa er operatørerne godt i gang med at gøre klar til LTE-A. Det skyldes blandt andet, at mængden af data, forbrugerne sender og modtager, stiger eksplosivt, og at man derfor har behov at at kunne styrke netværkene med ekstra kapacitet.

Ifølge ABI Research er der allerede i dag 20 millioner abonnenter på LTE-A i Sydkorea.

Mens vi venter på 5G

Mens LTE-A altså bliver næste skridt inden for udviklingen af mobilnetværk, lurer også 5G i horisonten.

Senest har Samsung kørt en test med kerneteknologien til 5G-netværk, som på sigt vil kunne gøre det muligt at downloade en hel film på mindre end et sekund.

De teoretiske hastigheder med 5G lyder på mere end 10 Gbit/s, hvor LTE-specifikationen lyder på 300 Mbit/s ned og 75 Mbit/s op.

Men selvom 5G-hastighederne lyder imponerende, er det slet ikke der, de helt store nyheder ligger gemt.

Derfor bliver 5G noget helt andet

5G-netværk handler om meget andet end højere hastigheder, har professor Knud Erik Skouby fra Center for Communication, Media and Information Technologies på Aalborg Universitet, forklaret til Computerworld.

"Der er forskellige ting, der driver udviklingen frem mod 5G. Den banale hastighed, hvor vi får større kapacitet, er måske i virkeligheden det mindst betydningsfulde."

"Når vi får etableret LTE og LTE Advanced, så er vi der, hvor de ting, man i hvert fald kan forestille sig i dag, klart kan klares med de hastigheder."

Knud Erik Skouby peger på, at Internet of Things - hvor trådløse forbindelser og sensorer bliver standard i stort set alle maskiner og komponenter - skaber helt ny krav til mobilnetværket, hvilket kan øge behovet for 5G-teknologi..  

Sådan har mobilnetværket udviklet sig

Et kig i historiebøgerne viser, at der typisk går omkring et årti, mellem de forskellige generationer af mobilnetværk skydes i gang.

Vi startede ud med det analoge NMT (Nordisk Mobil Telefon) i starten af 1980'erne, mens det digitale GSM kom til i starten af 90'erne.

Efter årtusindskiftet blev det til UMTS, og i dag er det LTE, der er køres på med.

Året 2020 er ofte fremhævet som 5G-året.

Følg @kimstensdal på Twitter

Læs også:

Derfor bliver 5G et totalt anderledes mobilnetværk

Læses lige nu

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival

    Digital transformation | Ballerup

    Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.500 it-professionelle, møde mere end 60 leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

    16. & 17. september 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Ahmed Yasin Mohammed Hassan som Data & AI Consultant. Han kommer fra en stilling som selvstændig gennem de seneste 3 år. Han er uddannet cand. merc. i Business Intelligence fra Aarhus Universitet. Nyt job

    Ahmed Yasin Mohammed Hassan

    Norriq Danmark A/S

    Enterprise Rent-A-Car har pr. 1. september 2025 ansat Christian Kamper Garst som Senior Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med at vinde markedsandele i hele Norden som led i en storstilet turnaround-strategi. Han kommer fra en stilling som Salgsdirektør hos Brøchner Hotels. Nyt job

    Christian Kamper Garst

    Enterprise Rent-A-Car

    EG Danmark A/S har pr. 1. december 2025 ansat Søren Jermiin Olesen som Senior Product Manager. Han skal især beskæftige sig med finans- og debitorstyring i det offentlige med ansvar for økonomistyringssystemet EG ØS Indsigt. Han kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Han er uddannet Cand. oecon. Han har tidligere beskæftiget sig med økonomi bl.a. i Aarhus Kommune og været med til at udvikle NemØkonom før og efter salget til KMD. Nyt job

    Søren Jermiin Olesen

    EG Danmark A/S