Hovedmistænkt svensk hacker ville stjæle fra Nets

Den mistænkte i den kæmpe danske hackersag, Gottfrid Svartholm Warg, forsøgte angiveligt at stjæle fra Nets og en stor dansk kommune.

Artikel top billede

Pirate Bay-stifteren Gottfrid Svartholm Warg, som dansk politi nu kræver udleveret til Danmark, ville stjæle penge fra Nets i Danmark.

Det fremgår af Computerworld Sveriges dækning af en retssag, hvor svenskeren og tre andre er mistænkt for et hackerangreb mod Nordea.

Det lykkes dem, ifølge anklagerne, at hugge cirka 27.000 svenske kroner fra en dansk fagforening via deres konto i Nordea.

Men ifølge Computerworld i Sverige har målet også været en konto tilhørende Odense Kommune og Nets Card Processing.

PET og FE efterforsker

I den store danske hackersag er den svenske top-hacker den hovedmistænkte, hvor FE og PET i samarbejde med svensk politi er i gang med at efterforske sagen.

Her er cpr, cvr med videre blevet hacket via indtrængen i CSC's datacenter.

I Sverige er hackeren i øvrigt også under mistanke for at have haft ulovlig adgang til cpr-data.

Det kan du læse mere om her.

Nets: Verserende retssag
Hos Nets ønsker man ikke at udtale sig om, at dets konto var mål for hackeren.

"Da dette knytter sig til en verserende retssag, så har vi ikke nogen kommentarer," forklarer pressechef Søren Winge fra Nets til Computerworld.

"Det er også vigtigt for mig lige at nævne, at sagen knytter sig til en hændelse hos Nordea og altså ikke Nets og vores systemer - vi er "kun" indehaver af en konto hos Nordea, der var mål for et misbrugsforsøg, som ikke lykkedes," understreger han.

I øvrigt henviser han til Nordea, hvis der måtte være spørgsmål til hændelsen og forløbet.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Computerworld

    Danmark i den digitale frontlinje: Forsvaret skal genoprustes – også online

    Danmark står i dag i en ny type konflikt – en, hvor grænsen mellem fysisk og digital krigsførelse for længst er udvisket.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Alexander Bendix som Consultant. Han skal især beskæftige sig med tilføre nye, friske perspektiver og værdifuld viden til NORRIQS Data & AI-afdeling. Nyt job

    Alexander Bendix

    Norriq Danmark A/S

    IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Johan Léfelius som it-konsulent. Han skal især beskæftige sig med med support, drift og vedligeholdelse af kunders it-miljøer samt udvikling af sikre og stabile løsninger. Han kommer fra en stilling som kundeservicemedarbejder hos Telia Company Danmark A/S. Han er uddannet (under uddannelse) som datatekniker med speciale i infrastruktur. Han har tidligere beskæftiget sig med kundeservice, salg og teknisk support. Nyt job

    Johan Léfelius

    IT Confidence A/S

    Tanja Schmidt Larsen, Director, Legal & Compliance hos Sentia A/S, er pr. 1. december 2025 forfremmet til Chief Operations Officer (COO). Hun skal fremover især beskæftige sig med synergi mellem kommercielle og tekniske processer samt sikre en sammenhængende kunderejse og fortsat driftsstabilitet. Forfremmelse