Her rammer Telenors fyringer: En gruppe rammes hårdt

Telenors fyringsrunde rammer især en særlig gruppe i virksomheden.

Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Læs også:
Telenor i stor dansk fyringsrunde: Skærer drastisk ned

Telenor-boss: Sådan vil jeg ændre Telenor

Telenor tager den store kødhakker frem og skærer en bred luns ud af antallet af medarbejdere.

"Det drejer sig ikke om specifikke afdelinger, men derimod om nedskæringer i hele virksomheden," fortæller Telenors direktør, Marek Slacik, til Computerworld.

Det drejer sig om i alt 63 stillinger i Jylland og 61 stillinger på Sjælland, outsourcing af 38 medarbejdere samt stillinger, der ikke genbesættes, når 150 medarbejderne fratræder jobs ved udgangen af i år.

Men ikke alt handler om nedskæringer.

Telenor vil ansætte 50 eksperter, der skal være med til at designe virksomhedens Business System Design, herunder et nyt kunde-interface.

Det bringer i skrivende stund virksomheden ned på godt 2.070 medarbejdere og ved udgangen af året ender det samlede tal på omkring 1.970.

Telenor understreger overfor Computerworld, at de samlede tal for nuværende er cirka tal.

Her er der skåret

Telenors direktør fortæller, at der ikke umiddelbart er afdelinger, der har været specifikt i kiggerten ved denne fyringsrunde.

Men han fremhæver dog alligevel en særlig gruppe.

"Vi har lukket en række butikker, særligt vores Telenor butikker, der har eksisteret i Føtex. Det betyder dog samtidig ikke, at vi ikke fortsætter samarbejdet med Dansk Supermarked," fortæller Marek Slacik og fortsætter:

"Der er også foretaget ændringer i vores organisation, hvor vi fyrer ledere i en proces, hvor vi gør vores ledelsesstruktur mere flad."

Fyringerne indgår i Telenors strategi, der ifølge direktøren er fokuseret omkring større effektivitet, der særligt skal ske gennem et større samarbejde med virksomhedens partnere.

"Der er samtidig sket en konsolidering af 21 Telenor-butikker," siger han.

Kundeservice fredes

Én enkel afdeling i Telenor er dog blevet forskånet for prikkerunde i denne omgang.

"Vi har ikke rørt vores kundeservice, fordi vi sidste år søsatte en række ændringer netop i denne afdeling," siger Marek Slacik og fortsætter:

"Det er ikke noget, vi vil ødelægge nu." fortæller Marek Slacik.

Her bliver outsourcede ansatte flyttet hen

Telenor outsourcer 38 it-medarbejdere, der skal overflyttes til virksomhedens partner, Capana Operations.

"Vi flytter basalt set bare medarbejderne over i Capana," siger han.

Direktøren vil nu fokusere på Telenors kernekompetencer, og ønsker at flytte opgaver til leverandører, der hvor det er muligt.

Mere effektivt

"Vores partnere kan ofte arbejde mere effektivt, fordi de er specialiserede," vurderer Marek Slacik og fortsætter:

"Outsourcingen sker som et led i en strategi, der overordnet handler om, at vi vil outsource mange af de områder i forretningen, der ikke er kerneområder for os som teleselskab."

Telenor: Vi har brug for eksperter
Men ikke alt handler om fyringer.

Telenor vil nemlig ansætte 50 eksperter, der skal være med til at udvikle virksomhedens såkaldte Business Systems Design.

"Eksperterne skal være med til at løfte vores kundeportal, hvor vi føler, at vi ved at løfte denne del af forretningen kan komme foran konkurrenterne," mener Marek Slacik.

Udover en ny kundeportal, skal eksperterne også bruges til at udvikle de nye services, der kan lokke flere kunder i butikken.

"Når man ser på, hvad forbrugerne efterspørger, så kommer de fleste ydelser fra andre virksomheder, end teleselskaberne selv. Og her vil vi gerne undersøge, hvordan vi kan udvikle og levere flere services til kunderne."

Læs også:
Telenor i stor dansk fyringsrunde: Skærer drastisk ned

Telenor-boss: Sådan vil jeg ændre Telenor

Læses lige nu

    Annonceindlæg tema

    Forsvar & beredskab

    Cybersikkerhed, realtidsdata og robuste it-systemer er blevet fundamentet for moderne forsvar.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Huy Duc Nguyen som Developer ERP. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til at udvikle, bygge og skræddersy IT-løsninger, der skaber vækst og succes i vores kunders forretninger. Han kommer fra en stilling som Software Developer hos Navtilus. Han er uddannet i bioteknologi på Aalborg University. Nyt job

    Huy Duc Nguyen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Thea Scheuer Gregersen som Finace accountant. Hun skal især beskæftige sig med håndteringer af bl.a. bogføring og finansiel rapportering på tværs af selskaberne. Hun er uddannet Bachelor´s degree i Business Administration & Economics og en Master of Sustainable Business degree. Nyt job

    Thea Scheuer Gregersen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Peter Holst Ring Madsen som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Holstebro. Han kommer fra en stilling som Team Lead hos Thise Mejeri. Nyt job
    Tanja Schmidt Larsen, Director, Legal & Compliance hos Sentia A/S, er pr. 1. december 2025 forfremmet til Chief Operations Officer (COO). Hun skal fremover især beskæftige sig med synergi mellem kommercielle og tekniske processer samt sikre en sammenhængende kunderejse og fortsat driftsstabilitet. Forfremmelse