Sikkerhedsdistributøren Infinigate kan nu også kalde sig distributør af Sophos' firewall-produkter. For lidt over et år siden købte Sophos den tyske firewall-producent Astaro.
"Vi er superglade for, at vi også kan få lov til at sælge deres firewall-løsninger også, og vi glæder os til at vise, hvad vi kan på det danske marked," fortæller Infinigates direktør Dennis Wøldike.
Med den nye aftale kan Infinigate nu også sælge firewall-løsninger blandt de mange sikkerhedsprodukter fra Sophos, som distributøren i forvejen sælger til forhandlerne. Ifølge Infinigate-direktøren er netop Sophos utrolig nyskabende på Enterprise- og SMB-markedet.
"De har faktisk lavet noget rimelig smart i deres produkt. En af de ting, de har gjort, er, at de har integreret management-delen til antivirusen i firewallen, så kunden ikke skal til at installere en server i sit netværk. Det er ret smart, og det er der ingen andre producenter, der har udviklet i samme grad," siger Dennis Wøldike.
Læs mere: