Googles eget sprog blandt verdens 50 mest populære

Googles eget programmerings-sprog er nu at finde blandt de 50 mest populære programmeringssprog, selv om markedsandelen er lillebitte.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Googles programmeringssprog, Dart, der er udviklet som en konkurrent til JavaScript, har nu for første gang opnået at være med på en måned top 50-liste over de mest populære programmeringssprog.

Det er Googles hensigt med Dart, der blev lanceret i slutningen af 2011, at skabe et sprog til webprogrammering uden de begrænsninger, som Google mener, at JavaScript har.

De iføgle Google blandt andet problemer med at fastholde struktur, når programmer overstiger en vis størrelse.

Dart ligger aktuelt nummer 43 i Tiobe Programming Community Index for oktober 2012.

Meget lille andel

Dart har dog ifølge Tiobes beregninger en andel på kun 0,189 procent.

"Det er Googles mål, at Dart skal erstatte JavaScript som det dominerende programmeringssprog til webudvikling," forklarer Tiobe i sin rapport. 

Tiobe sætter dog spørgsmålstegn ved, hvor stort et momentum Dart kan få opbygget uden understøttelse i alle de mest anvendte browsere.

En repræsentant for Mozilla udtaler, at organisationen ikke vil tilføje understøttelse af Dart i sin browser, Firefox.

Heller ikke Microsoft vil understøtte Dart i Internet Explorer.

Microsoft løftede dog fornylig sløret for sit eget TypeScript-projekt, der har til formål at gøre det muligt for JavaScript at understøtte udviklingen af mere komplekse applikationer.

TypeScript indeholder JavaScript-funktioner til statisk indtastning, klasser og modularisering.

Tiobe-indekset er udregnet ved hjælp af estimering af antallet af relevante udviklere på verdensplan, programmeringskurser og tredjeparts-leverandørers interesse i de forskellige programmeringssprog.

Resultater fra søgemaskiner som Google, Bing og Yahoo samt data fra websteder såsom Wikipedia og Amazon medregnes.

Øverst på listen denne måned var programmeringssproget C med en andel på 19,822 procent efterfulgt af Java med en andel på 17,193 procent, Objective-C (9,477 procent), C++ (9,260 procent) og C# (6,530 procent).

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra MSI

    MSI Cubi NUC AI 1UMG: Stor ydeevne i et lille, bæredygtigt format

    MSI Cubi NUC AI 1UMG beviser, at kraftfuld performance ikke kræver stor plads.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Alexander Bendix som Consultant. Han skal især beskæftige sig med tilføre nye, friske perspektiver og værdifuld viden til NORRIQS Data & AI-afdeling. Nyt job

    Alexander Bendix

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Peter Holst Ring Madsen som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Holstebro. Han kommer fra en stilling som Team Lead hos Thise Mejeri. Nyt job
    VisionBird har pr. 1. november 2025 ansat Kelly Lyng Ludvigsen, 38 år,  som Seniorrådgiver. Hun skal især beskæftige sig med Rådgivning og undervisning i Contract Management. Hun kommer fra en stilling som Contract Manager hos Novo Nordisk. Hun er uddannet Cand. jur. og BS fra CBS. Hun har tidligere beskæftiget sig med Contract Management i flere roller i både det private, offentlige og som konsulent. Nyt job

    Kelly Lyng Luvigsen

    VisionBird