Artikel top billede

(Foto: Jacob Ø. Wittorff)

Sådan vil Skat stoppe svindel-mails til danskerne

Svindlere bruger i øjeblikket Skats navn og logo til at franarre folk deres kreditkortoplysninger. Se, hvordan Skat vil stoppe svindlerne.

Læs også:

Skat slår alarm: Fup-mails i omløb

TastSelv-svindel: Sådan nuppede kriminelle millioner

It-kriminelle har stjålet overskudsskat fra danskere

I weekenden og i løbet af mandag morgen har svindlere igen misbrugt Skats navn og logo i forsøget på at narre folk til at udlevere oplysninger om deres kreditkort.

Det oplyser Jack Johansen, som er kontorchef for informationssikkerhed i Skatteministeriet.

"Vi har sendt en service-mail ud på skat.dk, hvor vi advarer borgere om, at der florerer den slags svindel om svindelnummeret," siger Jack Johansen.

Han fortæller, at Skat har en aftale med et sikkerhedsfirma, som har til opgave at spore de domæner, hvorfra svindelen foregår.

"De går så ind og lukker ned for dem, når vi finder ud af, hvordan og hvorfra de bliver genereret," forklarer Jack Johansen.

Beder om oplysninger på kreditkort

Jack Johansen forklarer, at der på nuværende tidspunkt er registreret syv aktive adresser, hvorfra svindelen bliver sendt. 

"Det er en større kampagne, og de bliver genereret mange forskellige steder fra. Det kan godt være, at vi får lukket nogle ned, og så kan det være, at de starter op et nyt sted fra. Så vi følger med og ser, om de flytter sig," siger han.

Selvom mailen ser ud, som om den kommer fra Skat, opfordrer Jack Johansen til at slette mailen med det samme uden at klikke på linket, som er anført i mailen.

"Vi udsender aldrig mails, hvori vi beder om borgernes kontooplysninger. Svindlerne beder om folks kortoplysninger, for at de kan gå ind og tømme folks bankkonti efterfølgende," forklarer han.

Hvis man har overskydende skat til gode, bliver den overført til borgerens NemKonto, som Skat i forvejen har oplysninger i deres system.

"Vi beder aldrig om at få borgerens kortoplysninger," understreger Jack Johansen.

Personalet er instrueret

Skat har ifølge Jack Johansen informeret personalet om, at der er svindelmails i omløb.

"Vi har instrueret al vores personale i, hvordan de skal håndtere henvendelser om disse mails. Så de er advaret om, at der kører sådan en kampagne og kan fortælle borgerne, at de skal slette mailen uden at gøre mere ved dem," siger han og tilføjer, at de hos Skat endnu ikke har hørt om folk, der er røget i fælden.

De falske mails, som er i omløb, er kendetegnet ved, at de er skrevet på dårligt dansk, oplyser Jack Johansen.

"Typisk er de oversat fra et andet sprog, og man kan ikke se bogstaverne æ, ø og å, som bliver oversat til nogle kinesiske tegn. Hvis man får sådan en mail, skal man slette den og ikke gøre mere ved den," understreger han.

Læs også:

Skat slår alarm: Fup-mails i omløb

TastSelv-svindel: Sådan nuppede kriminelle millioner

It-kriminelle har stjålet overskudsskat fra danskere




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere