Artikel top billede

Danske pirater har (næsten) frit spil på nettet

Piraterne på det danske internet er ofte uvidende om, at de er i gang med at begå ulovligheder. Derfor skal de oplyses om, hvordan de bliver lovlydige.

Læs også:
Ny tendens: Sådan vil spil-branchen stoppe pirateri

Vild download-vækst kan ikke redde musikindustri

Engang var internettet det rene vilde vesten, hvor ulovlige filer uhindret fløj frem og frem tilbage mellem folk og fæ.

Så fandt rettighedshaverne ud af, at piratkopieringen gik udover forretningen, og der blev slået hårdt ned på lovovertræderne i retssale overalt på kloden.

Nu er vi vendt tilbage til udgangspunktet med det vilde vesten - sådan da - fordi sheriffen fokuserer på at fange de store fisk frem for de folk, der i god eller ond tro kommer til at forbryde sig mod ophavsretsloven.

"Vi kan ikke sagsøge os ud af de her problemer, det har vi erkendt. Derudover er det enormt ressourcetungt at sagsøge," siger leder og talsmand Maria Fredenslund fra RettighedsAlliancen, der tidligere er kendt som AntiPiratGruppen, og fortsætter:

"Men vi mener fortsat, at det er vigtigt at gå til roden af problemet i form af de tjenester, der stiller værktøjerne til rådighed. Vi går derfor efter bagmændene med alt, hvad vi har af retshåndhævelser som eksempelvis politianmeldelser," siger hun om jagten på sites som eksempelvis Grooveshark, der for nyligt er blevet lukket af et fogedforbud.

Små fisk i nettet

At mindre danske pirater alligevel kan ende med at skulle gå planken ud, kan en mand fra Jylland skrive under på.

For knap et år siden dømte Herning Byret ham til at betale 150.000 til Rettighedsalliancen, efter han havde uploadet filmen 'Sorte Kugler' til The Pirate Bay. 

Ifølge RettighedsAlliancen havde han som den første stillet filmen til fri afbenyttelse for de øvrige brugere af The Pirate Bay, som frit kunne downloade og videredistribuere filmen.

"Vi kan jo i lighed med alle andre gå ind på de ulovlige sites og kigge på ulovlige uploads, men vi vil helst stoppe dem, der stiller produkterne til rådighed," lyder det fra Maria Fredenslund.

Tre ben i piratbekæmpelsen

Hun forklarer, at moderne piratbekæmpelse er en trebenet størrelse, hvor det ene ben består af information og oplysning til de folk, der begår ulovlighederne.

Sådan foregår piratjagten i fremtiden

Dernæst er regulering med retssager et andet ben, mens udviklingen af lovlige tjenester som eksempelvis Spotify og Netflix er det tredje ben, der får anti-piratindsatsen til at balancere.

"De tre ting i forening er vejen til at få et bæredygtigt online-marked med musik og film," lyder det fra Rettighedsalliancens leder.

At informationsbehovet er så presserende skyldes ifølge Maria Fredenslund, at mange danskere ikke aner, om de er på vej ud i ulovligheder på et piratsite, eller om de er på sikker grund, når de leder efter musik på nettet.

"Vi har et mere mudret billede i dag, og derfor er vi også med til følge at følge med udviklingen," siger hun og henviser til en undersøgelse fra analyseinstituttet Megafon, der viser, at kun fem procent af danske brugere af pirattjenesten Grooveshark ved, at de er inde på et site, der stiller ulovlige lydfiler til rådighed.

"Der er et kæmpebehov for at oplyse almindelige borgere, fordi de er forvirrede over, hvad der er lovligt eller ulovligt. Vi ønsker ikke at indføre retssager mod brugerne, og derfor kæmper vi for at få indført en brevmodel," siger Maria Fredenslund.

To breve og så bliver det sagt

Årsagen til den såkaldte brevmodel er ifølge Rettighedsalliancens talsmand, at mange ikke ved, når og hvis de begår noget ulovligt på nettet.

Samtidig siger hun, at der også er en stor kløft mellem, hvad folk opfatter som rimeligt på internettet i forhold til den fysiske verden.

Brevmodellen er stadig til behandling hos politikerne på Christiansborg, og hvis den bliver vedtaget vil det betyde, at danske pirater risikerer at få to advarsler om, at de er i gang med at begå en forbrydelse ved at hente ulovlige filer på nettet.

Efter to breve bliver rettighedshaveren i form af eksempelvis et film- eller musikselskab inddraget i sagen, hvorefter det er op til film- eller musikselskabet at bestemme, om der eventuelt skal en retssag med erstatningskrav på bordet.

Maria Fredenslunds fornemmelse siger hende, at forslaget om en brevmodel formentlig bliver færdigbehandlet til sommer. Og hun krydser fingre på begge hænder for, at den bliver vedtaget.

"Hvis brevmodellen ikke bliver til noget, så står vi en situation, hvor vi skal finde på en anden løsning. Og som situationen er i dag, så er det kun politianmeldelse, men producenterne har jo ingen interesse i at sagsøge deres publikum," siger hun.

Læs også:
Ny tendens: Sådan vil spil-branchen stoppe pirateri

Vild download-vækst kan ikke redde musikindustri




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere