Artikel top billede

Når vi køber en virksomhed, så sker det, at nogle produkter ikke kommer med over," siger Tinna Pichard, administrerende direktør for EET i Danmark.

To agenturer forsvandt fra EET-opkøb

Sidste år overtog EET distributøren GS Scandiavia, men to af GS's agenturer fik EET aldrig med.

Sidste år i november overtog EET aktiverne fra GS Scandinavia, der gik konkurs, men to af GS's agenturer fik EET aldrig med.

Det var dels højttalerproducenten Edifier, dels Hauppauge, der sælger løsninger til pc-tv. Faktisk ankommer de første Edifier-højttalere og dockingstationer til distributøren DCS i dag, hører vi fra Peter Hjordt, der er Nordic Product & Business Development Manager hos DCS.

Samme Peter Hjordt var tidligere beskæftiget hos GS Scandinavia som produktchef, men han valgte at fortsætte hos DCS, da hans tidligere arbejdsgiver gik ned med flaget.

"Det er rigtigt, at vi ikke fik Edifier med, men sådan er det ind imellem. Når vi køber en virksomhed, så sker det, at nogle produkter ikke kommer med over. Måske fordi folkene bag kender eller har præferencer for andre," siger Tinna Pichard, administrerende direktør, EET.

Fred være med det

Hun tilføjer, at de to agenturer ikke har den store betydning rent økonomisk for EET's forretning. Rent forretningsmæssigt er der også den forskel på DCS og EET, at DCS ifølge Pichard sælger direkte, hvilket EET ikke gør. Strategien med at sælge direkte til et antal store kunder blev i øvrigt stærkt kritiseret, da DCS offentliggjorde den sidste forår.

"Jeg ved selvfølgelig ikke, om Edifier kunne være blevet en større forretning, hvis vi havde kastet ressourcer efter den, men sådan blev det altså ikke og fred være med det," siger Tinna Pichard.

Danmarks tredjestørste

DCS blev ifølge egne oplysninger etableret i 1994 og er i dag Danmarks tredjestørste hardwaredistributør med hovedkvarter i Århus og salgskontorer i Silkeborg og København. Kontoret i København, som slog dørene op den 1. februar, har i øvrigt Peter Hjordt som daglig leder.

Århusdistributøren kom fint ud af regnskabsåret 2010/11 om end resultatet før skat på 17,5 millioner kroner var en tilbagegang set i forhold til 2009/10-regnskaber, hvor resultatet landede på 19,6 millioner kroner før skat.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer