Blå trådløs LAN - integration af trådløse dataforbindelser

De to trådløse dataforbindelser WLAN og Bluetooth integreres i samlet chip-løsning, så fremtidens mobile it-bruger kan kombinere deres evner.

WLAN og Bluetooth

De to trådløse dataforbindelser WLAN og Bluetooth bliver integreret i en samlet chip-løsning, har halvleder-producenten Intersil annonceret i samarbejde med Silicon Wave. Den integration gør det muligt for fremtidens edb-brugere at benytte begge trådløse teknologier samtidig, istedet for at skulle vælge mellem dem eller købe dobbelt udstyr.

Bluetooth, Blåtand giver en radioforbindelse over 10 meter med en kapacitet på 1 Mbps, mens WLAN giver dataforbindelser med kapacitet på 11Mbps over 50 meters rækkevidde. WLAN kører efter IEEE 802.11b standarden. Omvendt er Bluetooth udviklet, så det let og billigt kan integreres i mobilt håndholdt udstyr, der kører på batterier. Derimod bliver det kraftigere WLAN-system installeret med netkort, der typisk arbejder i stationære computere.

Såvel computerindustrien som mobiltelefonindustrien arbejder med disse trådløse standarder til overførelse af data. GSM GPRS, Bluetooth, WLAN og FWA er navne på trådløse teknologier, som man i stigende grad møder på markedet. På globalt plan trækker det op til et sammenstød mellem mobiltelefonindustrien med nordisk udspring, og computerindustrien med sine amerikanske rødder. Mobiltelefonindustrien har længe talt om, at telefonerne får Bluetooth, så de bliver nøglekomponenten i hjemmets og kontorets intelligente system. Således vil mobiltelefoner blive i stand til både at kunne kommunikere via de velkendte teleforbindelser, og via Bluetooth lokalt i nærmiljøet, hvor det sidste er gratis i forhold til abonnement.

Fleksible enheder

Den amerikanske komponentproducent Intersil har allieret sig med amerikanske Silicon Wave for at udvikle en kombineret løsning for enheder, der både fungerer med Wi-Fi trådløse lokalnetværk (WLAN), og bluetooth radioforbindelser. Med en integration af de to trådløse standarder, kan der bygges fleksible enheder. I disse enheder kan de to trådløse forbindelser supplere hinanden. Enhederne kan på kort sigt kommunikere med Bluetooth, og på længere sigt skifter man til Wi-Fi WLAN.

Silicon Wave og Intersil arbejder på at producere kombinerede løsningerne, som kan puttes i blandt andet PCMCIA-kort og MiniPCI-kort. Løsningen integreres, så der kun er brug for en antenne til begge systemer.

Kommer disse løsninger på markedet, således som producenterne stiller i udsigt, da skifter grundlaget for fremtidens mobile computerbruger. Istedet for at vælge imellem at være fleksibel mobil ELLER at være hurtig stationær, så kan man vælge begge dele.

Intersil Corporation findes på web-adressen: http://www.intersil.com.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere