Artikel top billede

Domstol: Apple har patent på at tappe med fingeren

En domstol har afgjort, at HTC ikke må anvende 'data-tapping, hvor en bruger med fingeren kan tappe på et telefonnummer for at komme videre. Apple ejer patenterne.

Computerworld News Service: Den delvise sejr, som Apple mandag vandt over HTC, vil ikke få indflydelse på virksomhedernes salg på kort sigt, men kan komme til at spille en stor rolle i Apples langsigtede bestræbelser på at spænde ben for Android-

Mandag afgjorde den amerikanske internationale handelskommission (ITC) en 20 måneder gammel sag til fordel for Apple imod den taiwanesiske smartphone-producent HTC og selskabets Android-baserede enheder.

Apple har anklaget HTC for overtrædelse af 10 af virksomhedens patenter og ansøgt om at få indført et decideret forbud mod salg af konkurrentens enheder i USA.

I denne uge afgjorde ITC, at HTC fra 19. april 2012 ikke må importere telefoner, der overtræder et af de 10 patenter.

'Data-tapping'

Patentet har at gøre med såkaldte 'data tapping'-teknologier, hvor en bruger med fingeren kan trykke på for eksempel et telefonnummer eller en adresse i en mail for at komme videre til et kort i en anden applikation eller til at ringe personen op.

Men analytikere tror ikke, at forbuddet umiddelbart vil ændre dynamikken på det amerikanske smartphone-marked.

"Vi regner med, at ITC's afgørelse vil blive appelleret, og vi tror ikke på, at det vil få indflydelse på Apples eller HTC's salg igennem [første halvdel af 2012]," lyder det fra Brian Marshall, der er analytiker hos International Strategy & Investment Group (ISI).

Kun på længere sigt kan forbuddet få indflydelse på iPhones andel af det amerikanske marked.

Florian Mueller, der står bag den populære patent-blog FOSS, har også udtalt sig om sagen.

"Denne afgørelse er ikke noget, der kan tvinge HTC ud af det amerikanske marked i den nærmeste fremtid," skriver han.

Men det virker usandsynligt, at virksomheden skulle vente på deadline i april, og virksomheden har da også udtalt i denne uge, at den vil fjerne de omtalte funktioner fra telefonerne.

"Patent nummer 647 gør ikke den store forskel for brugeroplevelsen, og HTC vil fuldstændig fjerne det fra alle telefoner inden længe," skriver juridisk rådgiver for HTC, Gracie Lie, i en udtalelse.

En talsperson for HTC nægter at fortælle, hvilke smartphones der overtræder patent 647, der er det patent, som ITC mener, er overtrådt.

HTC mener også, at selskabet har vundet sagen.

"Vi er taknemmelige for, at kommissionen har bekræftet dommerens kendelser i forhold til patent nummer 721 og 983, og at den har ændret mening i forhold til patent nummer 263 og delvist i forhold til 647," skriver Gracie Lie med en henvisning til andre patenter, som Apple også mener, at HTC har overtrådt.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer