Facebook kan være på vej med egen smartphone

Facebook er måske gået i gang med at udvikle sin egen smartphone sammen med HTC.

Artikel top billede

Allerede for et års tid siden gik der rygter om at Facebook ville bygge sin egen telefon.

I mellemtiden har der været stille, men nu kan AllThingsD fortælle at Facebook er gået sammen med HTC om at udvikle en smartphone til det sociale netværk. 

Mange smartphones har efterhånden deres egne Facebook-knapper - og HTC fremstiller to af dem, Salsa og ChaCha - men Facebook mener tilsyneladende, at man kan udvikle en telefon med dybere integration af det sociale netværk.

Facebook har angiveligt forhandlet med Samsung, men i sidste ende blev det altså taiwanesiske HTC, der skal fremstille telefonen. Den skal køre med en modificeret udgave af Android og har fået kodenavnet "Buffy".

Facebook: Vi samarbejder
Nu har Facebook ikke selv bekræftet oplysningerne, og ifølge AllThingsD kan der gå 12-18 måneder inden telefonen kommer på markedet.

Men en talsmand for Facebook siger til nyhedstjenesten, at man samarbejder med hele mobilbranchen for at få det sociale netværk ud på alle mobile platforme.

Den store konkurrent Google har både sit eget sociale netværk - Google+ - og sit eget operativsystem til smartphones, Android.

Hos Facebook frygter man sandsynligvis, at Google vil integrere Google+ meget dybt i Android og dermed få et forspring hos de mobile brugere.

Men kombination af smartphones og sociale netværk er ikke nødvendigvis en god idé. Microsoft forsøgte sig sidste år med sin smartphone Kin til sociale netværk.

Det blev en katastrofe.

Telefonen forsvandt igen efter to måneder og alle udviklerne blev flyttet over på andre projekter.

Annonceindlæg fra Deloitte

Teknologiens frontløbere i en forandringsfyldt verden

CIO’erne spiller en centrale rolle i at drive moderne virksomheder fremad i en usikker tid.

Navnenyt fra it-Danmark

Sebastian Rübner-Petersen, 32 år, Juniorkonsulent hos Gammelbys, er pr. 1. september 2025 forfremmet til Kommunikationskonsulent. Han skal fremover især beskæftige sig med Projektledelse, kommunikationsstrategier og implementering af AI. Forfremmelse
Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Hans Christian Thisen som AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til udvikling og implementering af AI- og automatiseringsløsninger. Nyt job

Hans Christian Thisen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Rasmus Stage Sørensen som Operations Director. Han kommer fra en stilling som Partner & Director, Delivery hos Impact Commerce. Han er uddannet kandidat it i communication and organization på Aarhus University. Han har tidligere beskæftiget sig med med at drive leveranceorganisationer. Nyt job

Rasmus Stage Sørensen

Norriq Danmark A/S