Artikel top billede

Google: Vi vil lave hardware

Googles Eric Schmidt afslører, at Googles køb af Motorola handler om langt mere end patenter. Det handler også om at Google vil matche Apples Software/hardware-konstellation.

Google købte i august den amerikanske mobilproducent Motorola Mobility for 65 milliarder kroner.

Dengang mente flere iagtagere, at Google først og fremmest hev pengepungen frem for at at få fat i de patenter, som Motorola Mobility ejer.

Nu sætter Googles Eric Schmidt dog også selv ord på de overvejelser, der ligger bag købet:

"Vi gjorde det af flere grunde end end blot patenter. Vi mener rent faktisk, at Motorola-teamet har nogle fantastiske produkter på vej," sagde Eric Schmidt ifølge Businessinsider, da han holdt en tale til en stor konference i USA.

"Vi er begejstrede for at have produkt-porteføljen, at bruge Motorola-brandet, produkt-arkitekturen, ingeniørerne. De her fyre opfandt RAZR. Vi kender dem godt, fordi de er Google Apps-brugere."

Vil smelte hardware og software sammen
Samtidig afslørerede Eric Schmidt, at Google håber både at kunne opnå en bedre integration mellem hardware og software - en af de fordele, Apple endnu har over Google.

"Vi vil gerne have mindst et område, hvor vi kan integrere hardware og software," lød det i talen ifølge Businessinsider.

Mens Motorola og Google naturligt nok sætter pris på opkøbet, så har der været lidt mere usikkerhed at spore blandt de andre hardware-producenter, der anvender Googles Android platform, heriblandt Samsung, LG, HTC og Sony Ericsson.

"De må være meget bekymrede for, om markedet nu bevæger sig over mod, at vi har Apples lukkede system, Googles kontrol med software og hardware samt samarbejdet mellem Microsoft og Nokia," sagde aktieanalytiker Mortens Imsgard fra Sydbank for nylig til Computerworld.

Motorola Mobility er den ene halvdel af det oprindelige Motorola-selskab, der tidligere i år blev splittet i to - Motorola Solutions og Motorola Mobility.
 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere