Proteststorm mod UMTS-sendemast

Grundejerne i et beboelsesområde i Karlslunde syd for København er fortørnede over udsigten til at få en 36 meter høj sendemast til UMTS-netværk som nærmeste nabo. Kommunen har fået 61 indsigelser.

Den første storm mod en sendemast til tredjegenerations mobilnet har rejst sig herhjemme.

Greve Kommune syd for København har fået 61 indsigelser mod en 36 meter høj mast, som skal opføres 30-40 meter fra den nærmeste bolig. Det skriver lokalavisen Vestegnen.

- Holder teknisk udvalg fast i sin tidligere beslutning, betyder det, at man bliver nabo til en mast, der er 1,2 meter højere end Rundetårn. Og derudover er der en stigende frygt for, at man bliver udsat for strålingsfare, siger Bjørn Holm til lokalavisen. Han er formand for en af grundejerforeningerne i området.

Grundejerformanden henviser også til, at det lokale Mosede Fjernvarme har givet afslag til at udskifte en mast, så den kunne bære de nye antenner. Kun derfor er der behov for en ny mast.

- Det er rart nok, at kommunen vil investere i ny teknologi, som vi borgere kan få noget ud af, men det hører ikke hjemme i et boligområde. Så med 61 indsigelser er teknisk udvalg tvunget til at tage os alvorligt, siger Bjørn Holm til Vestegnen.

Teknisk udvalg i Greve Kommune har tilkendegivet støtte til at tillade opsætning af sendemasten. Kun væsentlige indsigelser kan ændre beslutningen, og det har været med til at få beboerne op af stolen.

I Danmark har protesterne mod sendemaster hidtil koncentreret sig om størrelsen af selve masterne. Derimod har der hidtil kun været få kritiske røster om risikoen for at tage skade af strålingen fra antennerne.

Nogle steder i Sverige har mobilselskaberne derimod store problemer med at få lov til at sætte deres sendemaster til UMTS op, fordi politikere og borgere frygter for helbredet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere