Oracle fyrer danske konsulenter

Oracle sagde tirsdag farvel til 11 konsulenter i Danmark. Det skyldes både behovet for nedskæringer, og at den nye direktør vil benytte partnere.

Oracle har været gennem årets første fyringsrunde. I går, tirsdag, mistede 11 konsulenter i den danske forretning jobbet.

Sidste år var Oracle gennem to tilsvarende "tilpasninger", som den nye danske direktør, Stig Jørgensen, kalder fyringsrunden.

- Der er ikke tale om nogen stor omvæltning, men det er trist for de mennesker, det går ud over, siger han.

- Denne gang taler vi om virkeligt kvalificerede personer. Men de dækker områder, som vi ikke i nærmeste fremtid kan se, at der er dækning for, tilføjer Oracle-direktøren.

Fyringerne kommet lige op til afslutningen af Oracles regnskabsår med udgangen af maj. Det skal sikre, at det danske selskab får det bedste udgangspunkt til næste regnskabsår.

Ifølge Stig Jørgensen rammer fyringerne flere områder, blandt andet Java-udvikling. Men generelt er det, at Oracle har måttet skille sig af med specialister i enkelte områder, mens konsulenter, der kan gabe over flere områder, har beholdt deres job.

Det afspejler, at den nye Oracle-direktør bejler kraftigt til forhandlere og systemintegratører på det danske marked.

- Vi skal søge tættere samarbejde med andre partnere. Vi skal ikke udvikle og gøre alt selv. Vi skal kun udvikle, hvad vi er gode til. Det handler om at ekspandere på områder, som vores partnere er formstøbte til at arbejde i, forklarer Stig Jørgensen.

Oracles danske salg har traditionelt været delt ligeligt imellem softwaresalg og konsulentforretning, men med den nye direktørs strategi kommer softwaresalget til at fylde mere.

Efter de seneste fyringer er der 272 medarbejdere tilbage i Oracle i Danmark.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere