Dansk rekord-underskud til Telia

Teliasonera satte sidste år en bemærkelsesværdig rekord i underskud i den danske telebranche. Det svensk-finske teleselskab tabte over fire milliarder kroner herhjemme, viser nye regnskaber.

Det svensk-finske teleselskab Teliasonera præsterede sidste år et rekordunderskud i den danske telebranche.

Selskabet tabte over fire milliarder kroner i herhjemme, viser regnskaberne for de danske datterselskaber.

Telia vil ikke selv ud med det nøjagtige tab på det danske marked, men det meste af tabet kan læses af de svenske og danske regnskaber.

Alligevel er det umuligt at opgive et nøjagtigt beløb. Ikke alle datterselskaber aflægger nemlig selvstændigt dansk regnskab.

Nedskrivning på tre milliarder

Langt den største tabspost i Telias regnskab er nedskrivningen af værdierne i den danske fastnetforretning med tre milliarder kroner. Den fandt sted i slutningen af 2002.

Desuden fyrede Telia 230 medarbejdere og lukkede forretningsområder, derimellem ADSL. Det kostede yderligere 419 millioner kroner.

Mobilunderskud: 421 millioner
Mobilafdelingen fortæller kun om tabet før afskrivninger på milliardinvesteringerne i netværk og en dansk 3G-licens. Det blev 421 millioner kroner.

Fastnetselskabet Telia Telecom tabte 774 millioner kroner, men en stor del af det tab består af nedskrivninger. Hvor meget der skal lægges til de tre milliarder kroner, er derfor uvist.

Den svensk-finske telekoncern har i år skudt en ekstra halv milliard kroner ind for at holde det danske fastnetselskab oven vande.

Det andet fastnetselskab, Telia Net, må bære hovedparten af nedskrivningerne, men det har intet selvstændigt dansk regnskab.

Internet: tab på 67 millioner
Derimod står det klart, at Telia gjorde klogt i at lukke sit internetselskab herhjemme, hvor også ADSL-forretningen lå. Selskabet fik et underskud på 67 millioner kroner. Omsætningen er ikke opgivet, men en bruttofortjeneste på 368.000 kroner indikerer, at der stort set ikke har været nogle indtægter.

Også Telia Stofa, der sælger kabel-tv og internetadgang over tv-kabler, havde underskud, 53 millioner kroner. Teliasoneras landechef i Danmark, nordmanden Terje Christoffersen, fremhævede ellers netop Telia Stofa som et af lyspunkterne, da hovedtrækkene i årsregnskabet blev kendt i vinter.

Godt stykke over fire milliarder

Samlet lander Teliasoneras underskud i Danmark derfor på helt nøjagtig 3.971 millioner kroner, når overskuddet på knap fire millioner kroner i Jydsk Central Antenne er trukket fra. Det selskab er i dag fusioneret med Telia Stofa.

Med i det tab er hverken afskrivninger i mobilforretning eller de løbende tab i fastnetselskaberne Net og Telecom, så det reelle underskud er adskillige hundrede millioner kroner større.

Tabene i Telia Telecom er endda regnet fra for at sikre, at de nedskrivninger, som koncernledelsen meldte ud sidste år, ikke bliver talt to gange.

Direktør: Enorme værdier er gået tabt
- Tabet er uacceptabel højt. Det er et kæmpebeløb, og enorme værdier er gået tabt, fastslår Telia-direktør Terje Christoffersen.

- Derfor er jeg kommet til for at rydde op i Danmark. Jeg og den nye ledelse må forholde os til tabene sidste år, og det er vores ansvar, at vi ikke kommer i sådan en situation igen, tilføjer han.

Terje Christoffersen lover, at Telias regnskab for i år bliver væsentligt bedre. Han fremhæver igen Telia Stofa, som har haft overskud på driften i første kvartal i år.

Derimod vil den nye Telia-chef i Danmark ikke pege fingre af sine forgængere. Derfor lyder der heller ingen kritik af eksempelvis internet-satsningen, selv om regnskabet tyder på, at den har været en rendyrket katastrofe.

- Da jeg kom til, så jeg, at business casen var for dårlig, og regnskabstallene indikerer noget i den retning, nøjes Terje Christoffersen med at konstatere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere