IBM: Kæmpeordre på vej fra Nordea

IBM har slået alle konkurrenterne i kampen om at drive Nordeas banksystemer. Til efteråret stifter IBM og Nordens største bank et fælles IT-selskab og går i gang med at etablere et nyt hoveddriftscenter i Sverige.

IBM har fejet alle konkurrenterne af banen og er ved at løbe med en ordre på at drive IT-systemerne for Nordens største bank, Nordea.

Endnu er kontrakten ikke underskrevet, men Nordea har valgt kun at forhandle videre med IBM. Alle andre IT-selskaber er lagt på is.

De to parter forsøger at nå en aftale om at oprette et joint venture, hvortil en del af Nordeas IT-medarbejdere skal overflyttes.

Svensk driftscenter

Det fælles selskab satser på at oprette et centralt driftscenter i Sverige. Det skal erstatte de nuværende centre i alle de nordiske lande og på den måde give storbanken besparelser.

Ifølge Nordeas informationschef Erik Evrén er der ikke lagt op til fyringer.

- Derimod genbesætter vi ikke stillingerne, når vores IT-medarbejdere rejser eller går på pension, fortæller han.

Nordea har svoret at forsøge at skære op mod 20 procent af IT-udgifterne, men det skal ifølge Erik Evrén ske over en årrække.

Informationschefen vil endnu ikke ud med, hvor meget kontrakten er værd, eller hvor mange IT-medarbejdere der skal flytte fra Nordea. Direkte adspurgt, om det er 100 eller 1000 svarer den nordiske direktør for IBM Global Services, Leif Lindqvist, dog, at det "nok er nærmere 1000".

Ifølge Leif Lindqvist omfatter forhandlingerne først og fremmest infrastruktur, hvilket i dette tilfælde vil sige drift af de mainframes, hvor bankdataene ligger. Derimod er de applikationer, som bankmedarbejderne anvender, ikke med i kontrakten. Et af problemerne for Nordea er ellers netop, at der kører forskellige applikationer i de lande, hvor banken opererer.

Har læst Danske Banks rapport

Danske Bank gav for nylig IBM skylden, da bankens IT-systemer var nede i flere dage. Danske Bank har krævet, at IBM betaler de 40 til 50 millioner kroner, som kunderne tabte, da bankens IT-systemer var nede.

Ifølge Erik Evrén har Nordea studeret Danske Banks rapport om IT-nedbruddet nøje.

- Men vi har ikke fundet forhold i den, som har haft indflydelse på valget af IBM, siger han.

Erik Evrén finder det for tidligt at svare på, om Nordea i lyset af Danske Bank-nedbruddet kræver en form for erstatningspligt af IBM, hvis systemerne går ned.

IBM og Nordea forventer at afslutte deres forhandlinger til efteråret.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere