Tirsdagens aviser om IT

Børn trygge ved chat. Overskud i webbureauet Magnetix. Fynsk Navision-selskab fik et godt første år. Store forventninger til digital forvaltning. Dyremose kritiserer fastlåst abonnementspris. TDC vil ikke selv genoptage telesager.

Børn trygge ved chat

Langt de fleste børn er helt trygge ved at chatte på internet. De betragter chatten som et frirum, hvor de kan tale frit uden voksnes indblanding og uden risiko for røde ører, når de stiller pinlige spørgsmål. Det viser en kortlægning, som Danmarks Pædagogiske Universitet har gennemført for Børnerådet, Red Barnet og Det Kriminalpræventive Råd. Konklusionen viser, at langt de fleste børn ved, hvordan de skal beskytte sig mod tilbud fra pædofile i chatten. Over halvdelen af de 991 børn mellem 12 og 14 år, der deltog i undersøgelsen, chatter på nettet. De fleste begynder, når de går i femte eller sjette klasse. Meget få oplever, at de voksne blander sig. De voksne forstår meget lidt af chat-universet. Både børn og Børnerådet opfordrer forældrene til at sætte sig bedre ind i, hvad der foregår. (Politiken)

Overskud i webbureauet Magnetix

Det kan godt lade sig gøre at tjene penge på at udvikle websteder. Det beviser danske Magnetix, som sidste år tjente 1,9 millioner kroner. Selskabet har 18 medarbejdere og en omsætning på 14 millioner kroner. "Vi har ikke noget overarbejde og lægger meget vægt på, at virksomheden er et behageligt sted at være. Der skal være tid til, at folk har en familie, og de kan hente børnene i ordentlig tid. Derudover har vi indført overskudsdeling," lyder en del af forklaringen på det gode regnskab fra stifteren, Martin Bochineck. (Erhvervsbladet)

Fynsk Navision-selskab fik et godt første år

Navision-huset Global IT Systems, der blev stiftet på en bar mark uden for Odense 1. marts sidste år, klarede sig godt igennem de første ti levemåneder. Virksomhedens første regnskab viser et overskud på knap en halv million kroner, og selskabet beskæftiger nu 19 medarbejdere. Direktør Kurt Christensen koncentrerer nu indsatsen om at få stabiliseret forholdene omkring de kunder, der er kommet i hus. (Erhvervsbladet)

Store forventninger til digital forvaltning

Politikere og embedsmænd i stat, amt og kommuner har store forventninger og et tårnhøjt ambitionsniveau, når det gælder den digitale forvaltning, viser en undersøgelse fra PLS Rambøll. Især politikerne erkender dog, at de kun i mindre grad har den nødvendige viden og indsigt i IT. Desuden mener mange, at der mangler kvalificerede leverandører, ligesom politikerne er usikre på, hvorvidt borgerne overhovedet er klar til den digitale forvaltning. (Børsen)

Dyremose kritiserer fastlåst abonnementspris

TDC's koncernchef, Henning Dyremose, kritiserer det politiske forlig, som vil give TDC's priser fri. Politikerne kræver nemlig, at der lægges låg på TDC's pris for telefonabonnementer. "Vi er stadigvæk delvist reguleret, og fordelen ved markedsøkonomi er, at man kan optimere sin prisstruktur ud fra en markedsøkonomisk situation. Det kan vi stadigvæk ikke," siger Dyremose. Han mener, at det svarer til, at politikerne er dommere i en håndboldkamp, hvor de binder TDC's ene arm ned langs kroppen. (Morgenavisen Jyllands-Posten)

TDC vil ikke selv genoptage telesager

TDC afviser af egen drift at gennemgå sager, hvor kunderne har fået afslag, når de har klaget over høje telefonregninger, der er opstået ved, at computeren selv har ringet op til dyre sexnumre på eksotiske destinationer. TDC har besluttet at eftergive 650 kunder deres regninger, efter selskabet tabte en sag i landsretten. Forbrugerrådet har opfordret TDC til også at gennemgå de sager, hvor kunderne har fået afslag, men det afviser TDC. Chefjurist Gitte Forsberg opfordrer i stedet kunder, der "efter deres egen opfattelse sidder med en uafsluttet sag" til at henvende sig til selskabet. (Morgenavisen Jyllands-Posten)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere