Tirsdagens aviser om IT

Stor vækst i business intelligence. Nokia parat med finansiering af dansk Tetra-net. Analytikere: TDC skal fyre flere. Medarbejdernes pensionskasser betaler TDC-fratrædelser. Chat med præsten.

Stor vækst i business intelligence

Mens erhvervslivet kører på vågeplus og mindsker IT-budgetterne, går det fremad for den del af IT-virksomhederne, der beskæftiger sig med software til at styre forretningsprocesserne, business intelligence. Virksomhederne kan bruge business intelligence til at optimere deres processer og bringe omkostningerne ned. Og det benytter de sig af. Det mærker blandt andet konsulentfirmaet Platon, som arbejder med business intelligence. Selskabet blev stiftet i 1999 og har nu 50 ansatte og en omsætning på omkring 45 millioner kroner. (Børsen)

Nokia parat med finansiering af dansk Tetra-net

Nokia foreslår, at staten skrotter den hidtidige net-model, som skulle bringe et nyt mobilt kommunikationsnet baseret på Tetra-standarden ud til de danske beredskabstjenester. I stedet tilbyder Nokia at deltage i finansieringen af et helt nyt net til et sted mellem 30 og 250 millioner kroner, afhængig af ambitionsniveauet. Nettet skal ligge i et nyt konsortium, hvor både staten og teleselskaberne skal deltage. (Børsen)

Analytikere: TDC skal fyre flere
Det er ikke tilstrækkeligt, hvis TDC fyrer 1650 medarbejdere. I de kommende år skal der fyres endnu flere medarbejdere fra teleselskabet, forudser teleanalytiker Kenneth Graversen fra investeringsbanken Enskilda Securities. Han påpeger, at selv efter fyringsrunden vil TDC have for mange ansatte til at betjene abonnenterne. Heller ikke Per Hansen fra Jyske Bank vil blive forbavset, hvis der kommer flere fyringer i TDC i fremtiden. TDC's koncernchef, Henning Dyremose, vil ikke udstede garanti mod fremtidige fyringer, men lover at arbejde for, at nedskæringer sker ved naturlig afgang. (Politiken)

Medarbejdernes pensionskasser betaler TDC-fratrædelser

TDC forsøger at lokke medarbejdere til frivilligt at forlade selskabet med et ekstra trin på pensionsskalaen. Cirka 5000 TDC-ansatte har tjenestemandsvilkår, og deres pension skal betales af pensionskasser. Med tilbuddet om ekstra pension lægger TDC en del af regningen for fratrædelserne over på medarbejdernes egne pensionskasser. Hvor mange penge det drejer sig om står ikke klart, men fagforeningen Dansk Metal Tele er rasende. "TDC har bare selv at betale ved kasse et," siger afdelingsformand Carsten D. Nielsen. TDC benyttede også pensionskasserne til at betale for en del af fratrædelserne i forbindelse med fyringsrunder i 1997 og 1998. Der verserer fortsat sager om, hvorvidt det var lovligt. (Morgenavisen Jyllands-Posten)

Chat med præsten

Cyberkirke i Cyberspace hedder et projekt, som skal bringe den danske folkekirke på nettet. Døgnet rundt skal netsurfere kunne chatte med en præst og andre virtuelle kirkegængere. Det bliver også muligt at få indflydelse på næste prædiken, og gudstjenesterne bliver interaktive, så brugerne kan få sunget deres yndlingssamle eller få læst en personlig bøn. Kirkelige handlinger som dåb, vielser og konfirmationer skal man dog fortsat bevæge sit kødelige legeme ind i en kirke for at få foretaget. (Politiken)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere