Cisco opsiger aftale med Ingram Micro

Cisco har i dag opsagt sin distributionsaftale med Ingram Micro, oplyser salgsdirektør Niels Münster-Hansen, Cisco (billedet). Baggrunden for opsigelsen er, at Ingram Micro i forbindelse med den nylige danske restrukturering har nedlagt sin netværksafdeling.

Samarbejdet er dog ikke nødvendigvis ophørt for evigt, forklarer han.

»Hvis Ingram Micro genetablerer en netværksafdeling, kan man sagtens forestille sig, at vi indgår en ny aftale. Vi har hidtil været glade for vores samarbejde med Ingram Micro, som havde godt fat i SMB-kunderne. Vi skilles som gode venner. Men vores forhandlere forventer at kunne blive serviceret af kompetente folk, og når man har fjernet denne kompetence, har vi valgt at afslutte samarbejdet,« siger Niels Münster-Hansen.

Han oplyser, at der ikke vil blive udnævnt en ny distributør til afløsning for Ingram Micro, men at man fortsætter med de to tilbageværende distributører Scribona Solutions og Azlan.

»Som markedet er nu, så er der ikke behov for flere distributører,« begrunder han.

Niels Münster-Hansen fastslår dog, at de to distributører skal være mere aktive på det SMB-marked, som Ingram Micro havde så godt fat i. Cisco vil tage sin kanalsituation op til revision inden for en periode på seks måneder.

Hos Ingram Micro bekræfter country manager Carsten Braunshweig Ciscos version af historien.

»Vi har, som tiderne er lige nu, ikke råd til at have de ressourcer, som en Cisco-forretning kræver. Og vi tror ikke, at vi kan speede den forretning yderligere op med måske færre ressourcer. Ciscos produkter kræver også en del presales-aktiviteter uden garanti for salg. Og det er vi ikke gearet til for øjeblikket«, forklarer han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere