CSC i rekordordre med Tryg

Med sin tredje gigantordre på ganske få måneder overtager CSC forsikringkoncernen Trygs IT-systemer. Ordren har en værdi på en halv milliard kroner over fem år og er CSC's tredje outsourcing-ordre i omegnen af en halv milliard kroner siden december.

IT-selskabet CSC overtager forsikringskoncernen Trygs IT-drift. Ordren har en værdi på en halv milliard kroner og tangerer dermed de rekord-ordrer , som CSC i løbet af det seneste halve år har indgået med TDC og PFA.

Siden december har CSC nu landet tre af de største outsourcing-aftaler til dato herhjemme - hver med en værdi i omegnen af en halv milliard kroner.

CSC har dermed opnået det gennembrud på outsourcing-området, som selskabet længe har kæmpet for.

Mette S. Ahorlu fra analysebureauet IDC bedyrer, at CSC gør det fantastisk og virker til at have førertrøjen på inden for outsourcing, der er det største vækstmarked for IT-branchen netop nu.

Kun tre kan magte opgaven

Mette Ahorlu peger på, at kun tre selskaber i Danmark - CSC, IBM og DMdata - kan magte de store outsourcing-opgaver herhjemme i øjeblikket.

Det var da også var disse tre selskaber, som Tryg tog kontakt med indtil forsikringsselskabet for to måneder siden indledte egentlige forhandlinger med CSC.

Ordren løber indtil videre over fem år, men der er allerede til næste en god chance for, at den vil blive udvidet.

Om et år skal Trygs norske datterselskab Vesta nemlig have fornyet sin outsourcing-kontrakt, en ordre til omkring 50 millioner kroner om året.

- Og beslutter vi forretningsmæssigt, at det vil være en god ide at satse på stordriftsfordele i hele gruppen, så er det klart, at CSC vil kunne stå godt. Det er da et perspektiv, som vi arbejder med, siger direktør i Tryg, Peter Falkenham, til Computerworld Online.

Overtager 76 medarbejdere

Den nuværende aftale med Tryg betyder, at de 76 medarbejdere fra Nordeas IT-afdeling, der hidtil har stået for Trygs IT-drift, bliver overtaget af CSC, når aftalen træder i kraft 1. november.

De skal i første omgang passe deres gamle arbejde med systemet. Hvorvidt de får nye kolleger, når aftalen træder i kraft, står endnu hen i det uvisse.

CSC har nemlig endnu ikke afgjort, om der skal ansættes nye medarbejdere til at varetage de opgaver, der følger i kølvandet på den store ordre.

Det skyldes, at selskabet håber, at det nu kan få sat skub i de stordriftsfordele, der kan opnås ved at lægge de store outsourcing-ordrer med TDC, PFA og nu Tryg under samme hat.

Hos analysehuset IDC undrer Mette Ahorlu over, at CSC har kunnet få tre så store kunder i løbet af ganske få måneder.

- Det er lidt mærkeligt, at kunderne ikke spørger sig selv, om CSC kan magte flere opgaver, så der på den måde bliver sikret en vis spredning af de store ordrer. I stedet ser det ud til at virke positivt ind, når CSC har vundet de første ordrer, siger hun.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere