Deutsche Telekom åbner dansk teleselskab

Et af verdens største teleselskaber, Deutsche Telekom, har for første gang åbnet teleselskab herhjemme. Foreløbig gælder det grossistmarkedet, men senere følger en satsning på datakommunikation til de største virksomheder.

Deutsche Telekom har for første gang kastet sig ud i at drive teleselskab i Danmark.

Hidtil har Deutsche Telekom kun været til stede med sit IT-selskab, T-Systems, herhjemme.

T-Systems bliver også centrum for den nye tele-offensiv, som i første omgang handler om grossistmarkedet.

Deutsche Telekom har købt et nordisk telenetværk med høj kapacitet i vinter. Det drejer sig om aktiverne fra det konkursramte, schweiziske teleselskab Carrier 1.

Så sent som i sidste uge sluttede det tyske teleselskab så den første, danske grossistkunde på nettet.

Nu handler det om at vinde den internationale trafik fra de få danske teleselskaber og internetudbydere, som er tilbage på markedet.

Konkurser har mindsket konkurrencen
Det bliver Bent Jørgensens opgave. Han står for det danske grossistsalg og har en fortid hos KPNQwest/Ebone, et af de internationale teleselskaber, der ligesom Carrier 1 bukkede under.

Konkurserne tæller også selskaber som Pangea, Viatel og Flag Telecom, mens selskaber som Global Crossing og Worldcom har været i store, finansielle vanskeligheder.

Netop på baggrund af konkurserne mener Bent Jørgensen, at konkurrencen om grossistkundernes internationale samtaler og datatransmission i dag er langt mindre. Samtidig anser mange kunder trods Deutsche Telekoms kæmpegæld det tyske selskab for en mere troværdig samarbejdspartner end mange af de andre selskaber på markedet, påpeger han.

På spørgsmålet om, hvornår de tyske ejere forventer overskud, svarer Bent Jørgensen:

- Nettet er overtaget til en fornuftig pris, og foreløbig er vi foran planen.

Grossistforretningen bliver ganske lille med fem ansatte i Danmark, lige så mange i Stockholm, og fire i Helsinki.

Går efter de største virksomheder

Men Deutsche Telekom er gennem T-Systems også i gang med at opbygge en afdeling, som skal sælge datatransmission til de 100 største danske virksomheder. Det kommer til at kræve flere muskler.

Endnu er der ikke mange detaljer om den del af forretningen, men ifølge Bent Jørgensen handler det ligesom med grossistkunder om at udnytte, at det nordiske telenet er koblet direkte på Deutsche Telekoms verdensomspændende netværk.

Målet er, at Deutsche Telekom også skal blive det selskab herhjemme, som sælger flest internationale dataydelser til de største danske virksomheder. Mellem konkurrenterne på det marked er det France Telecom-ejede Equant, AT&T og Worldcom.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere