Craig Barrett: Moores lov kan holde længe

Intel-topchefen Craig Barrett blev fredag udnævnt til æresdoktor ved DTU. Han benyttede lejligheden til at slå fast, at Moores holder 10 til 15 år endnu, og at opsvinget kommer til dele af IT-branchen allerede i år.

Antallet af håbefulde ingeniørspirer oversteg antallet af forretningsfolk i jakkesæt, da Craig R. Barrett, topchef for verdens største chipselskab, Intel, fredag eftermiddag talte til et tætpakket auditorium på Danmarks Tekniske Universitet.

Craig Barrett gik på talerstolen, umiddelbart inden han selv blev udnævnt til æresdoktor på universitet ? en belønning for hans forskning inden for metalliske mikrostrukturer og hans betydning for IT-udviklingen.

I starten af 1970'erne var Craig Barrett selv ansat på det daværende DTH. Han forskede i materialevidenskab på instituttet for fysik, dengang man kunne se en transistor med det blotte øje.

Intel-topchefen vendte tilbage til udgangspunktet og talte mere om teknik end forretning på sin tidligere arbejdsplads. Han lovede, at stormskridtene i chipindustrien vil fortsætte.

Craig Barrett fortalte om Moores lov. En populær version af denne lov siger, at antallet af transistorer i en processor fordobles hver 18. måned.

Ingen eksponentiel lov holder evigt, men Barrett mente, at Moores lov holder 10 til 15 endnu, og at den i hvert fald gælder, så længe han sidder ved roret i Intel.

Silicium forbliver hjørnestenen

I det næste årti og mere til vil silicium udgøre hjørnestenen i computerchips. Hvert andet år vil en ny fremstillingsteknologi se dagens lys, og transistorer vil blive pakket stadig tættere sammen.

Selv om nye materialer som for eksempel nanotubes dukker op, vil silicium-baseret teknologi blive ved med at dominere i lang tid endnu, ikke mindst på grund af de forholdsvis lave produktionsomkostninger, forudså Craig Barrett.

Historisk har Intel været altid været helt i front, når det gælder computerchips, men selskabet er også aktivt inden for kommunikationsteknologi. For et par år siden gav det sig udslag i købet af det danske firma Giga, der udvikler chips til optisk kommunikation, for en rekordsum på ti milliarder kroner.

Ifølge Barrett vil optiske netværk, hvor data overføres med en hastighed på 10 gigabit per sekund, blive dagligdag i virksomhederne inden for få år. Det er 100 gange hurtigere end dagens mest udbredte netværksteknologi.

Den samme silicium-teknologi, der benyttes til computerchips, vil finde vej til kommunikationsenheder, ikke mindst de trådløse af slagsen. Intel forestiller sig billige radiosendere og -modtagere i alle tænkelige enheder, lige fra pc'en til radiatoren.

Udviklingen vender i år

Craig Barrett blev afkrævet et forsigtigt bud på, hvornår krisen i IT-branchen er forbi. Hans udmelding lød, at udviklingen i computerindustrien vil vende i anden halvdel af 2003, mens kommunikationsbranchen må vente til anden halvdel af 2004.

Craig Barrett var for øvrigt ikke den eneste, der blev udnævnt til æresdoktor ved dagens arrangement. Samme ære overgik professor John Daniel Spengler fra Harvard. Han fik titlen for sin mangeårige forskningsindsats inden for luftforureningens effekt på mennesker.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere