Den nystartede Forening af Uafhængige danske EDB Rådgivere vil råbe den danske IT-branche op, og forsøge at genskabe moralen, der i følge foreningens formand Asger Engberg fik det sidste hak med dotcom-bølgen.
- Moralen er mange steder væk. Det vi godt kunne tænke os, er at få en diskussion i gang, så vi kan finde tilbage til de gamle dyder, som mange af de gamle i branchen har bekendt sig til, siger Asger Engberg.
Diskussionen vil Foreningen af Uafhængige EDB Rådgivere blandt andet sætte i gang ved hjælp af Workshops og kurser.
- Vi har også overvejet at oprette ERFA-grupper. Men nu må vi se, hvordan det udvikler sig, siger Asger Engberg.
Foreningen har tre måneder på bagen.